Alice Cooper

Hvor blev testosteronen af?

-

Mustasch “Testosterone”, Gain Music Entertainment

Mustasch er ude med deres 8. studiealbum “Testosterone” og det er en plade der hverken lever op til sin titel eller bandets formåen og kunnen. En sløj omgang af middelmådige sange, der er ikke rigtig fanger.

Som der måske allerede er lagt op til mellem linjerne, er det mig en skuffelse af særlig rang, der rammer mig ved gennemlytningen af bandets nye plade “Testosterone”. Deres forrige plade ”Thank you for the demon” havde nemlig alt at byde på som jeg mente Mustasch står for. Nemlig en masse energi, tunge riffs, velskrevne melodier og ikke mindst en svensk nerve der ikke er til at stå igennem. Her halvandet år efter udgiver bandet den nye plade og det virker på mig som en hurtig og overilet beslutning.

For den nye plade indeholder kun ganske få sange der har snerten af det format som Mustasch besidder og kan levere. Resten er for mig, blevet til nogle ringe forsøg på at komponere noget der ellers kunne blive rigtig godt, hvis man ellers havde taget sig den rigtige tid. Det mest velskrevet nummer på pladen er ”The Rider” her kommer forsanger Ralf Gyllenhammars stemme til sin ret og med sin western stemning, ridder man mod solnedgangen, på en tør og øde slette.

”Down to earth”, ”Someone” og lukkeren ”Testosterone” byder på toner i velkendt Mustasch univers, men stadig på en måde der gør sangene middelmådige og mangelfulde. Resten af pladen byder på absolutte kedelige og intetsigende sange der er nogle ærgerlige pletter, ikke engang Vanish ville nå at kunne fjerne. På med gummihandskerne og frem med skuresvampen, der skal lægges kræfter i hvis ikke den kreative udfoldelse skal gemmes helt væk.

”Testosterone” er en sløj omgang fra svenske Mustasch. Jeg kunne have håbet på mere testosteron, vel og mærke mere af den tunge guitar og Ralfs rå stemme og mindre østrogen i form af de mange, desværre uheldige forsøg på at skrive middelmådige poppede melodier. For meget stryger og for lidt guitar. Der mangler godt med saft, kraft og ikke mindst den nerve bandet ellers besidder. Indtil da kan man kun håbe på at Mustasch genfinder deres testosteron til næste gang.

REVIEW OVERVIEW

Mustasch - Testosterone

Share this article

Recent posts

Perfektionistisk progressivitet

Anmeldelse af: Iotunn - Access All Worlds. 26. februar 2021. Metal Blade Records. Dansk/færøske Iotunn har med deres seneste album, ’Access All Worlds’, begået intet...

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Popular categories