Anmeldelse af A Colossal Weekend, i Store Vega m.fl, København, lørdag d. 09/05-2026.
Lørdagens program til årets A Colossal Weekend bød bl.a. på en sjælden instrumental perle på dansk jord.
Foto: Bastian Reinholdt Madsen.
Puke Wolf
Lørdagen starter for mit vedkommende ud med et besøg på Basement for endelig at opleve det aarhusianske post hardcore band Puke Wolf, et band jeg havde den udsøgte fornøjelse at anmelde debutalbum fra, og derfor har glædet mig til endelig at fange live.
Bandet lægger hårdt og dybtfølt fra land, med deres meget emotionelle og ærlige post-metal/hardcore, hvor følelserne i sandhed får frit spil, imellem de dystre og tunge melodier. Det er meget mørkt i lokalet, og lyset nærmest en slags opbrydende mønster i den lille kælder.
Puke Wolf kommer godt ud over scenekanten og har generelt en rigtigt god energi. Bandet er ligeledes gode til at hive gæster med på scenen, bl.a. Meejahs sanger Mai Young, hvilket skaber en utroligt rammende og god stemning, særligt da der synges imod hinanden nede ved publikum. Man føler virkelig at man kommer helt ind i gruppens intimsfære.
Desværre er lyden ikke super, og instrumenter har det generelt lidt med at drukne i hinanden hernede i kælderen. Puke Wolf spiller med så godt som åbne kort, så at musikken måske bliver lidt rodet og kaotisk, er ikke altid en hindring for visionen, men man kunne godt have håbet på et lidt mere nuanceret lydbillede, når nu musikaliteten er mere nuanceret end det.
Puke Wolf får startet lørdagen på på glimrende vis med en god, energisk og ikke mindst dybtfølt koncert nede på Basement.
Sunken
Næste levende billede på årets festival bliver for mit vedkommende endnu et Aarhus band, denne gang et jeg har oplevet en del gange efterhånden, navnligt det atmosfæriske black metal band Sunken. Dette bliver så absolut den største scene jeg til dato har set bandet på, ligesom det hurtigt skal vise sig at være nogle ret andre lysforhold, end man er vant til fra det meget tåge-fikserede band.
Der er stadig tåge i massevis, men baggrundsbelysningen er mere varieret og der er sporadisk frontlys, hvilket egentlig klæder koncerten, netop fordi den bruges sporadisk. Lyden er ligesom lyset god. Det skal gerne være lidt mudret til black metal, og det er det skam også, i virvaret af hvinende guitarer og voldsomme blasts. Lyden er bare også dejligt dynamisk og levende, så de renere passager står utroligt klart og afdæmpet, og de voldsommere får et godt nok opad, hvilket kun hjælper på intensiteten.
Sunken kommer godt ud over scenekanten, til trods for at have et indadvendt feel. Der er rigtigt god energi på scenen, hvilket også smitter af nede på de forreste rækker. Sunken er i den grad rutinerede, og de lader til at give den en ekstra skalle til A Colossal Weekend.
Samme spillet sidder for det meste rigtigt godt. Trommespillet bliver måske lidt ujævnt ind imellem når der rigtigt belastes igennem, men bandet kører den alligevel godt hjem.
Sunken leverer en fremragende, bombastisk og ikke mindst episk atmosfærisk black metal koncert, på Store Vega til dette års A Colossal Weekend, en koncert med dejlig dynamik og stærk energi.
Pelican
Det næste band er festivalens helt store scoop i mine øjne. Det amerikanske instrumentale Post-metal band Pelican, var ikke just et band jeg havde forventet at skulle opleve, men A Colossal Weekend overrasker gang på gang med deres bookinger, og her krydser de lidt en drøm af i min musikalske dagbog.
Pelican lægger hårdt fra land med deres stærke grooves og ualmindeligt seje riffs. Det fire mand høje band spiller måske ikke meget, men de kan dæleme finde ud af det, ligesom de kan have det sjovt med det. Bandet er store smil oppe på scenen, og dette lader også til at smitte af hos publikum, der i nærmest overraskende høj grad, lader sig omfavne af det instrumentale band. Det er ikke ofte man ser denne type interesse for instrumental musik herhjemme.
Lyden er skarp under amerikanernes udfoldelser, hvilket kun hjælper den i forvejen dynamiske musik ud over stepperne. Pelican er et utroligt riff -baseret band langt henad vejen, og de er knivskarpe her til aften. Trommerne og dejligt legende imens bassen lægger et smukt tykt lag af groove.
Pelican har en god energi på scenen, og levere ikke blot overbevisende, men også med et klart overskud. I forhold til hvor indadvendt musikkens udtryk er, samt manglen på vokaler, så kommer bandet utroligt energisk godt ud over scenekanten.
Pelican leverer et klasse eksemplar på en velfungerende instrumental koncert. Jeg kan dårligt forestille mig, at, hvis man er til instrumental rock og især post-metal, man vil kunne gå skuffet fra denne koncert.
Russian Circles
Grundet et nattog hjem til Jylland, så jeg kan møde på mit borgelige arbejde søndag, bliver Russian Circles lørdagens sidste koncert for vores vedkommende.
Andet går lige til stålet og de spiller godt inde på Store Vegas dejlige og velkendte scene. Russian Circles er ligesom Pelican instrumentalt post metal, dog med lidt flere paraleller til sludge metallen. Bandets sammenspil er dejligt og levende. Der spilles stramt og varieret, nøjagtigt som gruppens musik foreskriver det.
Desværre er der bare ikke lige så meget pondus i gruppens optræden. Russian Circles når ikke i samme grad ud over scenekanten, og fremstår derved lidt mere anonyme, end hvad vi oplevede tidligere på aftenen.
Salen på Store Vega er ret godt fyldt op til instrumentalisternes færd, og der boppes også i takt til musikken. Fremmødet er inden grad godkendt. Længere oppe på de forreste rækker boppes der (læs headbanges) lige det mere.
Lyden er glimrende men måske til tider lidt mudret til Russian Circles. Melodierne står ikke altid helt skarpt her til aften, men mere til den lidt grynede side. Det sagt så går langt de fleste af trekløverens musikalske elementer fint igennem, til trods for den måske lidt mudrede lyd.
Jeg bliver nødt til at smutte imod slutningen af Russian Circles koncert, så jeg når desværre ikke at få deres afslutning med, ligesom jeg desværre går glip af John Cxnnor på Basement. Russian Circles leverer dog i den grad en godkendt, om end måske lidt anonym koncert, til dette års brag af en festival. A Colossal Weekend viser igen danskerne hvor det proggede og postede skab skal stå, og lige her står det nu engang godt.
Kig videre herunder, hvor du finder vores fotograf Bastian Reinholdt Madsens resterende galleri fra lørdagen til dette års A Colossal Weekend.
