Anmeldelse af Copenhagen Metal Fest 2026 dag 2, d. 18.09.26 på BETA2300 og Amager Bio, Amager.
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup.
Dag 2 kom en del senere i gang for undertegnede. Dette skyldes blandt andet at jeg først fik fri fra arbejde kl. 18:00, men også på grund af et nyt initiativ fra CMF. Udover musikken er der ting som paneldebat, guitar battle og nu også SPOTLIGHT. Det er en ny mulighed for upcoming bands til at stå inde på BETA og spille deres musik over anlægget samt snakke om baggrunden og processen for deres respektive band og så tage imod spørgsmål fra publikum.
Det varer 20 minutter og denne fredag var det Lucid Grave der fik fornøjelsen kl. 18:15 og senere mit eget band Anthropoid Idol kl. 20:15. Om lørdagen er det Wrathma og Kinetic der indtager talestolen/DJ-pulten. Summa summarum, det gjorde at jeg skulle tjekke ind 1 time før på frivilligkontoret og få styr på alle de praktiske ting sammen med min guitarist. Derfor blev denne fredag jo både sjov og spændende, men også lidt tæt pakket.
Min plan var faktisk at fange Feather Mountain kl. 20:45, men der er allerede ret proppet da jeg lægger mikrofonen fra mig så jeg ender med at prioritere frisk luft, en smøg og noget at drikke efter vores præsentation. Køen strækker sig nu langt over pladsen for at komme ind til prog-metallerne, så chancen for at komme ind igen er ret lille. Derfor begyndte musikken for mig inde i hovedsalen.
Baest: Kl. 21:30, Amager Bio
Når Lasse Revsbech (guitar), Svend Karlsson (guitar), Simon Olsen (vokal), Mattias Melchiorsen (bas) og Sebastian Abildsen (trommer) indtager et rum er der sjældent meget der kan gå galt. Eller forstå mig ret, mange ting vælter og bliver smadret, men det er alt sammen i death metallens navn, så det er naturligvis ment på den mest positive måde. Olsen growler med sin vanlige drabelige røst og får gang i en større "HEY"-chant og "Colossus" samt "Misfortunate Son" er rene hits. På sidstnævnte kommer Theis W. Poulsen fra Orm og låner sine onde toner til miseren i alt dens ophøjede magt. Begge numre stammer fra Colossal (2025). Der klappes i takt af fansene og pitten til venstre begynder at vokse. CMF er første stop på denne EU/UK tour for Baest og man kan i den grad mærke at de er på hjemmebane.
"Mouth of the River" er tung og skabt til headbanging. Det bliver nævnt af Simon at i morgen spiller bandet i Rostock for 50 mennesker så de sætter stor pris på at være netop her. "Genesis" fra Necro Sapiens (2021) tager nærmest en sejrsrunde i Amager Bio og her får vi nogle temmelig slimede skrig fra Simon og det klæder kun det i forvejen dræbende nummer. Der er en god kammeratlig vibe på scenen medlemmerne imellem og det er rart at se hvor meget Baest nyder deres job med hinanden. "Gula" fra Venenum (2019) er en stor personlig favorit med sin uforlignelige groove og det er skønt at den er tilbage på setlisten."Ecclesia" fra deres Justitia (2022) - EP gør sit for at rive i os som en rusten motorsav og store dele af salen er fuldkommen i gruppens kløer. For at hælde lidt malurt i bageret så er der et par perioder hvor at stemningen dypper lidt, men det kan også være svært at holde dampen oppe konstant og selv de hærdede moshere kan have brug for en mindre pause.
I det store hele klarer Baest med Abildesens diabolske tight trommespil, Melchiorsens målrettede bas samt Karlssons + Revsbechs riffs og soloer at leve op til deres eget ry. Der viftes med armene fra side til side, og under "Necro Sapiens" skal Simon ud og stå i midten af pitten og være centrum for juletræs-manøvren. Det vil sige at der løbes rundt om forsangeren og her er jeg jo nødt til at deltage. Der en kæmpe wall of death til "Meathook Massacre" og vi skal ned og sidde og så hoppe op under "Strombringer". Det er et fornemt sidste skud for denne gang fra det folkekære death metalband. Jeg ville sige held og lykke med touren, men baseret på deres show her på Amager behøver de det vist ikke.
Ipomonia: Kl. 23:00, BETA
Og nu til noget helt andet. Jeg havde håbet at se Maja Partsch Ipomonia på Epic Fest i år, men planen skred. Jeg var ellers svært glad for hendes EP Contemplation I, som jeg også havde fornøjelsen af at anmelde. Så det er med en vis spænding, at jeg finder vej helt foran scenen. Partsch kommer ind alene, malet med keltiske selvlysende blå symboler og spiller en smuk og skrøbelig intro ved keyboardet. De power metal-proggede numre som "Eternity", "Pyre", "Nyctophobia (Afraid of the Dark)", "Nymphe" og "Dysphoria" er omgivet af en vis mystik og det klæder den spirituelle tilgang der findes i Ipomonias univers. Lyden er desværre rodet meget af koncerten og det er en skam for der er så mange detaljer at gå på opdagelse i. Evnerne fejler intet hos livebandet, der blandt andet tæller Christian Dahl-Blumenberg (trommer) fra Feather Mountain. Men desværre gøres der ikke meget for at få de ellers hypnotiske sange til at indfinde sig hos publikum. Det føles simpelthen for tilbagetrukket.
Jeg ved godt at det her ikke er musik man skal stage dive til. Det er langt mere en sjælelig rejse tilsat hårdere stykker melodisk metal. Men jeg mærker ikke den magnetisme jeg havde regnet med. Der er heller ingen snak til gæsterne. Ikke at det altid er nødvendigt, men her kunne det måske have hjulpet med at skabe en forbindelse til publikum? Partsch synger godt, men hendes stemme kan ikke finde den rette plads i lydbilledet. Når Ipomonia til gengæld rammer den rigtige ophøjede atmosfære som en sanselig profeti i de instrumentale stykker, så mærker man alligevel, at potentialet live absolut er til mere. Det håber og tror jeg på, for i denne omgang blev det en ret lunken oplevelse. Jeg giver Ipomonia en chance til på Hotel Cecil som support for Mercenary d. 31.10.26.
Eyes: Kl. 23:45, Amager Bio
Omtalt i folkemunde som værende Danmarks bedste liveband. Jeg har, som årene er gået, set Eyes et utal af gange og jeg har aldrig nogensinde været skuffet. Da Victor Kaas (vokal), Rasmus Furbo (guitar), Søren Bomand (guitar, backing vokal), Kenn Bendtsen (bas) og Simon Djurhus (trommer) skal lukke denne fredag af sker det med en præstation der kommer til at gå over i CMF's historie. "Congratulations" fra Congratulations (2023), "The Captain", "Better" og "Money Mouth" fra Spinner (2025) forvandler gulvet foran den store scene til et regulært slagteri. Så mastodontisk og komplet uden hæmninger er Eyes, at folk kaster sig rundt med lige så meget fråde om munden som bandet selv i en uskøn kærlig kamp for at toppe hinanden.
Kaas er et vilddyr der skrigende og growlende pisker til stemningen som man sparker til en bikube. Moshpits, wall of death og circlepits flettes ind i hinanden som en bombe, der konstant detonerer i bare overkroppe, sved og fægtende lemmer. Vi går tilbage i tiden med "Underperformer" fra Underperformer (2020) og det er et dominerende amokløb med "Beelzebub, the Hypocrite", "Spinner", "Clown" og "Save Face on a Regular Basis". Står man i orkanens øje, som jeg observerer fra balkonen, er det næsten en kamp bare at overleve i det brølende inferno, der udspiller sig overalt på gulvet. Hardcore er en voksende genre herhjemme med mange talentfulde bands, men der er en fucking grund til at Eyes er at finde helt i toppen. Når deres musik slippes løs er det en ustoppelig mutant og Amager Bio er det helt rette sted for denne koncert. Hver millimeter føles fyldt ud af barbarisk opførsel og der er ingen vej tilbage.
"Tearjerker", "Generation L", "Deflating Rooms" og den afsluttende "Moving Day For the Overton Window" efterlader salen i stumper og stykker + fuld af lykkelige festivalgængere. Jeg kan trygt sige at dette var den bedste koncert med Eyes jeg nogensinde har set! Det var en magtmanifestation der på CMF 2026 ikke kommer til at have nogen rival!
Fotos er taget af Joachim Vilholm Vilstrup.
