Anmeldelse af: Demons & Wizards. Wacken, Faster Stage. 02. august 2019.
Power metal kan trække store folkemængder på tyske festivaler.
Foto: Amanda Gaarsdal
En fusion mellem selveste Blind Guardian og Iced Earth er en oplagt succes, og det vidste Hansi Kürsch og Jon Schaffer, da de startede Demons & Wizards i 1999. Det var derfor en oplagt mulighed at få set projektet, inden Slayer spillede på Harder lige ved siden af. Men jeg kendte nærmest intet til bandet på forhånd, så det var kun de berømte musikere og deres oprindelige bands, som trak mig derhen.
Scenen var flot udsmykket: en stor trappe i midten af scenen ledte op til en platform med trommesættet i midten, en lille kirkegård til venstre og fire korsangere til højre. Pyroteknik og fyrværkeri er standard om aftenen på de store scener efterhånden, og det skulle vi ikke undvære her. Stemningen var sat til historiefortælling, og det fik vi både i musikken og fra de to hovedpersoner mellem numre. Overraskende nok taget i betragtning af, at Schaffer er amerikaner, valgte Kürsch, som de fleste andre tyske bands, at snakke tysk til publikum til at starte med. For mig et uforståeligt valg, når nu så mange i publikum rejser langvejs fra for at deltage i festivalen, men det fortsatte heldigvis ikke længe.
Demons & Wizards har udgivet to plader, den seneste i 2005, så sætlisten bestod af over halvdelen af deres indspillede materiale samt et par sange fra deres respektive bands. Baggrunden bag sangene blev ofte fortalt, og Kürsch var som altid ekspert i at håndtere publikum. Scenen oste af spilleglæde fra de to hovedpersoner, men glæden virkede mere varierende blandt publikum. Der var tydelig forskel på reaktionen på de covers, bandet spillede, og så deres eget materiale. Klimaks var, ikke overraskende, under Blind Guardians ”Valhalla”, som blev fulgt af den obligatoriske fællessang blandt publikum, lang tid efter at Kürsch gerne ville videre til næste punkt. Under det meste af koncerten skulle man op foran for at finde ret meget engagement blandt publikum.
Om Demons & Wizards ville have sin berettigelse på Faster Stage uden covernumre, er jeg ikke sikker på. Med kun to plader bag dem er det svært at spille 1½ times koncert uden lidt ekstra pynt. Men hvis vi snakker performance, var der ikke meget at sætte en finger på til koncerten; en yderst professionel performance med spilleglæde i uanede mængder gjorde koncerten vældigt underholdende, selvom mange nok hellere havde set de to musikere i hver deres band.
Nyd et par skud mere fra koncerten af Amanda Gaarsdal her:
