Anmeldelse af Iron Maiden, Helviti, Copenhell d. 24/06-2026.

Iron Maiden leverer en god koncert, men ikke en genial Iron Maiden koncert da de headlinede den første dag til årets Copenhell.

Foto: Tommy Skøtt.

Det er blevet tid til dagens, ja måske egentlig festivalens, absolutte hovednavn. Der er stimlet en stor flok frem oppe ved Helviti for at se de aldrende metallere fra Iron Maiden levere et af deres storslåede shows.

Bandet lægger ud med det glimrende ’Murders in the Rue Morgue’, der desværre leveres noget sløvt. Maiden kommer ikke helt heldigt fra start denne onsdag aften. Heldigvis kommer de godt efter det, og det bliver hurtigt rettet lidt ind.

Sætlisten består udelukkende af gamle travere, hvor det nyeste vi får serveret her til aften, er det glimrende sing-along nummer ’Fear of the Dark’, der kærkomment lander som et af ekstranumrene.

Iron Maiden har ikke helt lyden med sig her til aften. Den er ikke decideret dårlig, men den er heller ikke i top for briterne, hvor især den ene af de tre guitarer har en tendens til at drukne lidt for meget i lydbilledet. Dertil lader Bruce Dickinson af og til til at have lidt problemer med at ramme alle tonerne. Sjovt nok fungerer det oftere rigtigt godt i det høje leje, end det gør i mellemtonen. Til gengæld får synths og keyboards rigtigt lov til at skinne igennem, som det især kan høres på ’Seventh Son of a Seventh Son’.

Iron Maiden lader til at have rullet lidt af alt scenegøglet tilbage, og scenen er (i forhold til at det er Iron Maiden vi taler om) meget spartansk indrettet. Der er ikke alt for meget lir, til at distrahere hverken band eller publikum her til aften. Til gengæld fungerer den simplificerede sceneopsætning godt for bandet.

Briternes sammenspil sidder sgu desværre ikke helt i skabet her til aften. Der er mange åbenlyse fejl især fra guitarerne, ligesom Dickinson som nævnt ikke altid har helt nemt ved at nå de rette toner. Det virker lidt som en semi-sløj dag på kontoret for de britiske giganter. Selv en sløj dag på kontoret for Iron Maiden er dog stadig tilsvarende en rimelig god dag, for så mange andre bands i verden.

Sætlisten her til aften fejler bestemt intet! Der bliver i den grad smidt svesken på disken, hvis svesken altså skal forstås som gode gamle Iron Maiden klassikere. Således får Bruce også øje på ”a sea bird!” og så ved den garvede Maiden fan også at det er tid til prog-bangeren ’Rime of the Ancient Mariner’ fra det formidable Powerslave album. Det er i sandhed en aften i klassikernes tegn, med gamle travere som ’Run to the Hills’, ’Hallowed Be Thy Name’, ’Iron Maiden’, ‘Phantom of the Opera’, og der bliver sågar tid til at spille ’Infinite Dreams’ som Bruce påstår er første gang den bliver spillet i 38 år. Altså, på denne ’Run For Your Lives Tour’.

Gejsten på scenen fejler intet. I bedste Iron Maiden stil tonser (ekstraordinært meget for en 67 årig) Bruce Dickinson rundt. Der bliver ligeledes kastet meget med guitar, og generelt er energiniveauet i den grad Iron Maiden-esque og med tungen lige i munden. Vi får naturligvis også et par besøg af bandets maskot Eddie. Ikke i samme grad som man oftest er vant til det, der er skåret mere ind til benet.

Iron Maiden lever ikke helt op til deres navn, med en desværre lidt ujævn headliner koncert til årets Copenhell. Omstændighederne og forudsætningerne har ellers i den grad været der for de britiske giganter, men oplevelsen falder desværre lidt fladt, til trods for et umiddelbart tændt band.