I 2007 debuterede The Floor Is Made Of Lava (forkortet “Lava”) med All Juice, No Fruit, der blev opfulgt af gennembrudspladen, Howl At The Moon i 2010 og i ‘13 blev Kids And Drunks udgivet. Senere i 2013 stoppede de pludselig med at spille, og man har ikke hørt fra dem siden. Sidste år udgav forsangeren, Tobias Kippenberger, dog solopladen Kroen & Kirken, som var et udmærket singer-songwriter-album, men lidt halv-kedelig rock – lidt ligesom Peter Sommer.
I anledning af at det i år er 10 år siden Howl… blev udgivet, bliver den genudgivet med et bonustrack og, Live At The Moon (fra 2010-’11) bliver udgivet i forbindelse med Record Store Day 2020. Jeg har dog valgt “kun” at anmelde Live At The Moon.
Det er nostalgisk at genhøre de gamle sange, som jeg ikke har hørt i 7-8 år. Det skyldes både, at jeg lidt har glemt Lava, og min musiksmag har udviklet sig til det tungere/hårdere. Når nostalgien har lagt sig, melder hurtigt spørgsmålet: “Hvorfor bliver de udgivet nu, udover at det er 10 år siden Howl… udkom? Udgiver Lava snart et nyt studiealbum?” Personligt kunne jeg godt håbe på det, selvom mine forventninger er ret lave. Men det er vist kun en god ting, så for kan de kun overraske positivt. Man kan i samme omgang også spørge, om Lava også mangler på den danske rockscene. Når man ser, at hitlisterne er domineret af D-A-D, The Minds Of 99 og Volbeat, kan man godt ønske sig noget nyt/andet, og så er Lava et godt bud.
Der er 4 sange fra All Juice… og 6 numre fra Howl… Man kunne måske have inkluderet endnu flere numre flere fra Howl… f.eks. “All Outta Love”, “House Of Cards” eller “Some People” istedet, som er nogle af mine favoritter; eller nogle fra Kids And Drunks, selvom det er fra en senere plade/tour.
“Akvariefisk” (Johnny Madsen cover) var et bonus track på Kids And Drunks (limited edition), så det virker lidt unødvendigt at genudgive dette nummer.




