Anmeldelse af Papa Roach, Helviti, Copenhell d. 25/06-2026.

Papa Roach spillede i sandhed lige ind til nostalgien, da de leverede et brag af en koncert på Helviti. 

Aftenens første hovednavn på årets Copenhell er de amerikanske NU-Metal og hardrockere fra Papa Roach, et band der særligt nød popularitet i de sene 90’ere og start 00’ere. I dag spiller de så for et kæmpe publikum, der i sandhed viser at Papa Roach stadig kan fange og ikke mindst levere et show med utroligt god og stærk puls.

Musikalsk har Papa Roach aldrig sagt mig det store, med deres hoppe- og lyttevenlige NU-Metal. Dette til trods for at det er en genre jeg (som så mange andre) dyrkede utroligt meget som teenager. Her til aften får de dog alligevel overbevist mig om at de stadig i dag rent faktisk har noget at byde på.

Samlingen af mennesker foran Helviti er mildest talt imponerende. Denne anmelder har umiddelbart aldrig set så mange hænder i vejret til en koncert på Copenhell, og det er sgu en bedrift i sig selv. Bandet ved lige, hvordan de skal ramme publikum, og der bliver i meget høj grad givet gas på både scenen og i endnu højere grad nede hos det fuldstændigt tændte publikum.

Musikken er let at sluge, og meget nem at følge med i, samt ikke mindst dansevenlig. Ind imellem er det bare de lidt hurtige og tomme kalorier, som folk vil have, og som slår absolut hårdest. Sådan føles Papa Roachs koncert her til aften. Der bliver spillet op til den helt store fest, og som forsanger Jacoby Shaddix føles det her slet slet ikke som helvede. Måske med undtagelse af den nærmest ubærlige varme.

Bandet spiller utroligt stramt og Shaddix’ vokal sidder virkelig i skabet. Det er et tydeligt vanvittigt godt sammenspillet band, der virkelig ved hvordan de skal gebærde sig på en scene. Scenen bliver udnyttet til fulde, og især Shaddix og den ene guitarist kommer rigtigt godt rundt.

Lyden er mindst lige så skarp, som den var tidligere til Ice Nine Kills, og dette klæder i sandhed amerikanerne, hvor riffsne virkelig får lov til på bedste NU-Metal-vis, at skabe nogle dejligt bouncy vibes. Da bandet så som ekstranumre går over i hvad de kalder “NU-Metal Time Machine”, og pludselig fyrer en NU-Metal medley bestående af ‘Blind’ fra Korn, ‘My Own Summer (Shove It)’ fra Deftones, ‘Break Stuff’ fra Limp Bizkit og ikke mindst ‘Chop Suey!’ fra System of a Down, ja, så vil jublen ingen ende tage. Det er indtil de går direkte over i ’Last Resort’ hvor jublen blot forstærkes yderligere. Hele Helviti forvandles nærmest til en stor fest, og Papa Roach viser virkelig at de har formatet til at stå på denne scene.

Papa Roach leverer et ufatteligt stærkt show på Helviti denne torsdag aften, hvor de i sandhed formår at fange nostalgien hos det fremmødte publikum. Blev der efterspurgt en fest? For så var den i hvert fald lige her!