Anmeldelse af: Horns Chaos Brings Order. Udgivet: 24. November 2018
Horns udgav i går deres debutalbum “chaos brings order”, som byder på hårdtslående takter fra det københavnske band.
For lidt over to år siden landede der en debut EP på mit skrivebord. EP’en havde titlen Let Me See Your Horns og var indspillet af et københavnsk band, som kaldte sig Horns. Let Me See Your Horns indeholdte fire sange, som nu skal vise sig kun at have været en appetitvækker for hvad, bandet musikalsk havde at byde på. Tunge fede riffs, eksperimenterende passager og en forsanger, hvis stemme er letgenkendelig og rå.
Da jeg vågnede i går formiddags, stadig træt og med tømmermænd efter fredagens indtagelse af flydende procenter, tikkede der en mail ind i indbakken. ”Horns udgiver debutalbum!” – stod der i mailen. Jeg sprang nærmest ud af sengen med det samme for at gennemlytte pladen, der her fået titlen ”Chaos Brings Order”.
Det første, der springer i ørene på mig omkring bandets debutplade, er den opgradering i lydbilledet, som bandet har formået at skabe på albummet. Deres lyd har fået fyldighed og form, hvilket gør mig lykkelig. Albummet får mildest talt deres tidligere EP til at føles som at gnubbe Silvans groveste sandpapir ind mod huden. De fire numre fra deres EP: ”Chaos Brings Order”, ”Horns”, ”Primal Instinct” og ”Silent Crowd” er alle med på debuten, og de har fået en ordentlig 2018-overhaling – og kun til det bedre!
Cato Jørgensen har produceret og mixet pladen, og minsandten om ikke Nicklas Sonne fra Defecto har siddet og trykket knapper for mastering. Denne duo har gjort et godt stykke arbejde. Det skal de have kudos for. Alt går klart igennem. Ingen instrumenter er overladt til fantasien og albummet kan, i fuldt flor, brages ud af lyttebøfferne, højtalere osv.
Horns har skrevet nogle slagkraftige riffs på den nye plade som blandt andet på ”Pale Blue Light”, der instinktivt dykker ned under huden på lytteren. Der er en overordnet god musikalsk diversitet. Bandet eksperimenterer stadig og er i rivende udvikling. På nummeret ”Unspoken” er de sidste to minutter rent instrumental. Men melodien er fangende og catchy, som jeg er sikker på, nok skal give et godt afkast på livescenen.
Forsanger Olivers stemme er stadig letgenkendelig. Jeg kan ikke erindre at have hørt en stemme som hans, og det giver bandet en speciel lyd, som andre ikke kan bryste sig med. Hans råbende vokal har en rå klang, som kun tilføjer positive aspekter til hans stemme.
Horns debutalbum er et gedigent metal album, som emmer af udvikling og potentiale. Jeg er henrykt over det arbejde, som drengene har smidt i det her album og de sidste to års venten har været det værd.
Jeg kan kun håbe på mere musik fra dem i nærmeste fremtid.
TRACKLIST:
1. Pale Blue Light
2. Unspoken
3. Silent Crowd
4. Salvation
5. Primal Instinct
6. Chaos Brings Order
7. Forging Fate
8. Vengeance
9. Mind Trap
10. Horns
