Klassiske power-bank

Anmeldelse af Doro – Conqueress: Forever Strong and Proud. Udgivelse d. 27. oktober 2023 via Nuclear Blast Records.

Doro, født Dorothee Pesch, er i sandhed for evigt stærk og stolt, men hun har også svagheder.

I 1984 debuterede det tyske heavy metalband Warlock med Burning Witches. De nåede at udgive fire albums, inden de gik i opløsning i 1988. Året efter fortsatte forsangeren, Doro, solo og udgav et soloalbum, og derefter er det blevet til 13 studieplader, otte opsamlinger og to live-udgivelser. Næste år kan hun fejre 40-årsjubilæum, hvilket markeres indirekte med denne skive. I 2016 udgav Doro livepladen og 30-årsjubilæet, Strong and Proud. Hendes seneste album, Forever Warriors // Forever United, er fra 2018.

Hvis man skal sammenligne Doro med en anden sanger, skulle det være finske Noora Louhimo fra Battle Beast dog i en 25 år yngre udgave. De har samme power-vokal, og så ligner de ovenikøbet hinanden fysisk.

Denne skive indeholder intet mindre end 20 numre, hvor fem er bonustracks, og fire af dem er allerede udgivet som singler: “Children of the Dawn”, “Time for Justice”, “Bond Unending” og “Living After Midnight”.

På “Bond Unending” medvirker Sammy Amara fra punk-rockbandet Broilers, og både på “Total Eclipse of the Heart” og “Living After Midnight” gæster selveste Rob Halford fra Judas Priest. “Total Eclipse of the Heart” er et cover af Bonnie Tyler. Det er slet ikke dårligt, det er mere overraskende at vælge dén, og både Doro og Halford gør det faktisk bedre end originalen. “Living After Midnight” er et cover af Judas Priest selv og er desværre mere ligegyldig både i forhold til originalen og resten af albummet.

Amaras vokal er en anelse soulet, hvilket virker godt i denne ballade, men er det en klassisk duet uden overraskelser.

Omkvædet i “Time For Justice” er lidt for repetitivt: “Time for justice / It’s time / For justice / Time / For justice”. Men musikalsk lyder det hæderligt. Dét er også et generelt kritikpunkt på pladen: Gode melodier og vokaler, men gennemsnitlige eller deciderede dårlige tekster.

Annonce

Bonusnumrene er desværre mere ligegyldigt fyld end værdifulde tilføjelser. Generelt synes jeg, at et album skal have mellem 10 og 12 numre. 15 er derfor lidt for meget, og 20 er alt for meget. Så skal udvælgelsen fra kunstneren eller pladeselskabet være hårdere. “Lean Mean Rock Machine”, “Love Breaks Chains”, “I Will Prevail” og “Heavenly Creatures” kunne derfor godt spares væk.

Mine forventninger til pladen var, at det ville være en omgang klassisk powermetal med en pionér i tysk metal, primært henvendt til heavy metal-proletariatet ligesom mange andre gamle “dinosaurus-bands”. Det var egentlig rigtig nok, men Doros overbevisende vokalpræsentation kan hun sagtens være stolt af alligevel på trods af metal-klichéerne og middelmådige sangtekster.

Det mest unikke og bedste nummer er “Fels in der Brandung”, der kombinerer det tyske og engelske sprog. Hun måtte gerne have haft flere tysksprogede numre, da det giver en ny dimension til hendes musik og hendes modersmål specielt i forhold til andre power-bands.

Hvis man er til old school, klassisk power metal som Sonata Arctica, men med female empowerment, vil man godt kunne lide Doro – Conqueress: Forever Strong And Proud. Det er ikke hverken eksperimenterende, alternativt eller progressivt metal, som omdefinerer subgenrer, som visse andre artister og albums, men hvis man godt kan lide trygheden i power metal uden negative/positive overraskelser, vil man ikke blive skuffet. Derfor får Doro tre stjerner.

Conqueress: Forever Strong and Proud trackliste: