Alice Cooper

Kompetent men kønsløst

-










  • We the Moon - "rhea"

3









Anmeldelse af: We the Moon EP, “rhea”, 27. marts. Phillipa Records

Det er en ferm debutudgivelse fra danske We the Moon, men trods eminente evner på instrumenterne, bliver det aldrig mindeværdigt.

Efter en række gennemlytninger af We the Moons debut-EP, “rhea”, sidder jeg tilbage med en noget ambivalent følelse: På den ene side, er det et band med et umanerligt højt niveau rent musikalsk, men i det samlede billede har jeg ikke en fornemmelse af, at jeg vil have mere, selvom musikken sagtens kan levere til det.

Allerede fra åbningsnummeret “The Hunter and the Prey” taber jeg kæben over trommeslager Mads Ingemann Bendixens tekniske finesse med sine fills, og forsanger Morten Roar Berg lægger en vokal fra starten, som ved første ørekast trækker veksler på Maynard James Keenan anno A Perfect Circle, og som nummeret åbner sig, kan jeg sagtens relatere til vores liveanmeldelse fra sidste weekend, hvor jeg hører fornemmelser for potent stationrock med den halve indadvendte attitude fra bands som Alter Bridge og Breaking Benjamin.

Næste nummer, “The Departed”, bygger videre på samme tendens, men i den lidt mere mere afdæmpede leje, som hvis du tog de gode takter fra 3 Doors Down, da de stadig var relevante, og skrev medrivende sange med ordentlig diskant, uden det blev forlorent.

Men efter at være kommet halvvejs stiger jeg desværre lidt af den fire numre lange “rhea”. For de sidste to sange, henholdsvis “You Owe” og “Safer Ground”, er bestemt varierede sange, der viser, hvad musikanterne besidder af evner. Men varieret betyder her desværre ikke, at jeg fløjter med på numrene efter endt gennemlytning eller føler trang til lige at fremvise numrene for vennerne.

Og det er sgu en skam, for det er virkelig en stærk debut, jeg sidder med, men med et mættet marked af den slags rockmusik/muzak føler jeg bare ikke, at We the Moon markerer sig eller skiller sig forfærdeligt meget ud. Men når det så er sagt, så skal det ikke fornægtes, at der er marked for en dansk pendant til den amerikanske formular på radiorock.

Share this article

Recent posts

Et kærligt gensyn

Anmeldelse af: The Offspring - Let the Bad Times Roll. 16. april 2021. Udgivet via Concord.   Efter ni års ventetid er de Californiske pop-punkerne The...

Magtens Korridorer lover guldøl og grønne fadøl

Anmeldelse af: Magtens Korridorer - Club Promise. Release d. 16. april 2021 via Universal Music.  Bodega-rockerne Magtens Korridorer spiller sange, som mange kender og kan...

Mustasch er ikke just Albert Einstein 

Anmeldelse af: Mustasch - A Final Warning, Chapter One. Release d. 16. april 2021 via Tritonus Records.    Næst-sidste advarsel om en senere advarsel er lige...

Forbipasserede skud af oprørerne

Anmeldelse af: Justify Rebellion - "Drømmefanger". Udgivet af Palindromfilm 2. april 2021.  "Drømmefanger" er titlen på justify rebellions nye dokumentar - men kommer drømmen til...

APRILSNAR: Metal A Day bliver ikke til ‘Music A Day’

Vi tog (måske) fusen på dig! Den opmærksomme læser gættede nok, at gårsdagens nyhedshistorie om, at vi bliver til "Music A Day", var en aprilsnar. Vi...

Popular categories