Anmeldelse af Billy F. Gibbons, Helvítí, Copenhell, 17.06.2023
Gibbons starter ud med at sige: “It’s party time”. Og set i backspejlet er det måske et ambitiøst statement.
Fotograf: Anders Groos Mikkelsen
Lørdag eftermiddag er Copenhell (forhåbentligt) bedre forberedt på vejrforholdene. Publikum har i hvert fald husket deres regnslag. Folk strømmer stødt til Helvítí, desværre starter koncerten ud med en ti minutters forsinkelse.
Den ene halvdel af ZZ Top med det mundrette kunstnernavn Billy F. Gibbons er en trio på scenen bestående af bas, guitar og trommer. De kommer på scenen iført solbriller, kedeldragt, cowboyhat og bandana. Selvfølgelig har Gibbons også sit karakteristiske skæg.
Lyden er ikke noget at råbe hurra for: endnu engang er bassen for høj, og vokalen er lige i den lave ende og drukner lidt. Der er ingen tvivl om, at Billy F. Gibbons er en legende, som kan sit kram, og med sine 53 år i gamet er der ingen slinger i valsen. Gibbons leverer varen. Det er helt klassisk ligeud-ad-landevejen rock’n’roll og soli til den store guldmedalje.
Dog virker det hele super rutinepræget. Der bliver ikke rigtigt snakket til publikum, hvis man ser bort fra de oneliners, der engang imellem bliver fyret af. Man får lidt fornemmelsen af, at der bliver sagt det samme til hvert eneste show. Publikum er tilstede og kvitterer med klap og et horn eller to, men så er begejstringen heller ikke større.
Jeg undrer mig lidt over denne booking fra Copenhells side, da der egentlig er godt fyldt op i programmet med andre bands, som fint kan slukke tørsten på de rock ‘n roll-hungrende. For mig var det en lidt et ligegyldigt indslag, men en hyggelig eftermiddag for fans er genren.
Se resten af billederne taget af Anders Groos Mikkelsen herunder:
