Anmeldelse af Dead Poets Society, d. 18. juni 2025 på Pandæmonium, Copenhell.
Symptomatisk for koncerten, så havde forsangeren, Jack Underkofler, en stor, tyk sweater på under hele koncerten. Det var vist ikke kun publikum, der skulle opvarmes.
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Som Dead Poets Society-filmen fra 1989, så blev “dagen grebet” og Copenhell blev indviet for alle de hungrende festivalgængere. Der er et overraskende stort fremmøde og publikum var meget deltagende med både pits, klap, hop og andre aktiviteter. Måske havde forventningens glæde, der endelig blev forløst efter mange måneders ventetid, også en betydning for publikums engagement og fremmøde, og det smittede af, ligesom solskinsvejret.
På et tidspunkt sagde forsangeren, at i de sidste fire sange virkede et pedalboard ikke, men det bemærkede I vist ikke, fordi “vi er professionelle”. Om det var humoristisk, nedladende eller seriøst var svært at vurdere, fordi ellers var de meget tørre i deres kommentarer til publikum. Uanset hvad, blev Pandæmonium åbnet og alle er vist glade for – det skal nok blive en god festival igen i år.
Jeg savnede noget mere fra de amerikanske rock and rollere, men det kommer måske næste gang…
Se hele galleriet af Joachim Vilholm Vilstrup herunder