Anmeldelse af: Magtens Korridorer – Club Promise. Release d. 16. april 2021 via Universal Music.
Bodega-rockerne Magtens Korridorer spiller sange, som mange kender og kan lide. Ligesom guldøl og grønne fadøl. Desværre leverer de kun shots…
Dengang da jeg var teenager i midten af 00’erne var et af mine favoritbands Magtens Korridorer. Deres rebelske sange om druk, tømmermænd og parforhold fangede mig, selvom jeg kun kendte til en brøkdel af de oplevelser og følelser. Nu ca. 15 år efter laver de stadig musik – senest deres “konceptalbum” Halvt Til Helt (fra 2018), der beskriver et døgns begivenheder, kan også beskrive meget mere end det: livets cyklus. Derfor var mine forventninger også skyhøje, da albummet Club Promise blev annonceret.
Allerede i 2019 blev singlerne “Ensom Stjerne” og “Ved Siden Af” udgivede, da bandet var på sommertourné med Halvt Til Helt-albummet. Så pladen har været længe undervejs både for bandet og de ventende fans. I slutningen af 2020 udgav de så titelnummeret til pladen, som var lidt mere uptempo end det melankolske, som ellers herskede på de to singler. Desværre er resten af albummet lige så eftertænksomt, depressivt og langsomt.
Det starter ellers ret godt ud med sangen “Gennem Tågen” med flotte keyboard- og guitarpassager, men det peaker aldrig vokalmæssigt. På “Månelys I Rav” medvirker kvartetten Livestrings (på violin, bratsch/viola og cello), men desværre giver det ikke sangen en yderligere pondus, som de har givet andre sange bl.a. sammen med Thomas Dybdahl, Chief 1 og i TV.
Der er ingen deciderede ‘rockhits’ som “Giv Mig En Dag”, “Kom og Mærk”, “Alkohol” og “Nordhavn Station”. Kun “Kældermorgen” med strofen “Hvem har brændt dine drømme af” f.eks., og titelnummmeret nærmer sig noget som normalt kendetegner bandet – det er bare ikke nok kun at gå til stålet i en strofe/omkvæd i en sang.
Der plejer også altid at være en poetisk (rock)ballade som “En Anden Tid”, “Stig På Mit Tog” og “I Kolde Stjerners Lys” fra tidligere udgivelser, men også det mangler. Det tætteste, man kommer, det er (Corona-)krigsveteranhymnen “Helten Ud I Lyset” og “Sidste Vers”, som lyder som en blanding af Gasolin’s “Masser Af Succes” og Kim Larsens “Om Lidt”. F.eks. i teksten: “Det er snart slut med det sidste vers, blå smelter over i gul … Masser af barer, Men ingen fester … Masser af svar, Men ingen ild…” Man har næsten lyst til at fortsætte med “Masser af succes, Og det der hører til, Masser af fede spotlights, Privatliv og musik…”
Det er som, om man kun hører “tømmermændssangene”, som ellers fungerer fint efter at have hørt fest- og druksangene med højt tempo og store aggressioner. Deres egen sang “Ved Siden Af” fortæller tragi-komisk, at Magtens Korridorer er lidt “ved siden af sig selv” på denne udgivelse. Det er deres 8. studiealbum siden debuten, Bagsiden Af Medaljen (1998), men er en af deres svageste… På den lyse side kan deres næste plade kun være bedre (forhåbentligt).
Retrospektivt skulle Halvt Til Helt (2018), Før Alting Bliver Nat (2015) og Friværdi (2005) have 5 stjerner hver, Imperiet Falder (2011) og Milan Allé (2009) skulle have 4 stjerner hver og Det Krøllede Håb (2007) og Bagsiden Af Medaljen (1998) skulle have 3 stjerner hver.
Club Promise når akkurat at tilsnige sig 3 stjerner for et acceptabelt musikalsk håndværk, men hvor der mangler den fandenivoldskhed, som man kender og elsker dem for. Magtens Korridorer lover “guld og grønne skove” med deres brand for rockfolket, men måske er Magtens Korridorer blevet “for gamle til rock”, eller også er jeg blevet “for metal” til Magtens Korridorer.
Club Promise sangliste:
- Gennem Tågen
- Ensom Stjerne
- Månelys I Rav
- Club Promise
- Byens Lys
- Helten Ud I Lyset
- Kældermorgen
- Det Gyldne Snit
- Ved Siden Af
- Sidste Vers
