Suicide Silence d. 3. august 2015 Lille Vega
Suicide Silence gav begrebet pumpende bulder en helt ny – positiv – betydning, da de smadrede Lille Vega mandag aften
Førend vi når frem til et traktement af superlativer til det mægtige stille selvmord, fik publikum serveret Caro fra det jyske, nærmere betegnet Frederikshavn, som skulle stå for aftenens indledende og eneste underholdning før det store hovedbrag.
Jeres udsendte medarbejder fra Metal A Day har udelukkende ros tilovers for Caro. Mine old school nedskrevne noter på blokken er enige, og sjældent har jeg set et fremmødt folkefærd gå så meget amok til det første band på scenen. Folk lod til at kende bandet (og så mange har vel næppe taget turen, som må være dyrere end koncertbilletten, fra Jylland til Sjælland for at se Caro?).
Bandet lader til at være en skøn videreudvikling af den sene Thrash-bølge, der ramte DK omkring starten af sidste årti med bands som Hatesphere og As We Fight som eksempler. Caro leverer melodisk Thrash, hvor melodi ikke skal forstås som poppet, men som en underliggende svale, for tyngden i Caro er virkelig TUNG! Vi fik alt fra den midttempo-tunge sang omkring midten af settet, som danske Illdisposed ville have været stolte af og frem til den – tør man sige obligatoriske – episke lukker. Alt spillede, og hvis de danske bandnavne her ikke ringer en klokke, så tænk Metallica anno 1983… på speed!
Men det er så desværre også det. Hver sang havde jeg hørt før i en dansk afskygning. De lader til at ville dyrke deres idoler lidt for meget og mangler at finde deres eget speciale. Bevares, hvis forsanger Michael a.k.a Brian Olsson fortsætter sit samme frontmanship, som han viste her, og resten af bandet fortsætter med at være lige så samspillet, er det et spørgsmål om tid, før Caro bliver særegne på den gode måde. Som enkeltstående band får de her fire ud af seks horn ved denne optræden.
Selvmordet slagter (en panda)
Suicide Silence anerkendte deres selvudnævnte rødder ved at lade anlæggets ”Blind” af KoRn præcis spille sidste tone, før de entrerede på scenen. Undertegnede var placeret ved venstre højtaler, og da først bassist Dan Kenny utilsigtet udfordrede trommeslager Alex Lopez i, hvem der kunne slå flest anslag: dobbelpedalen eller basstrengen, så faldt der støv ud mellem væggene, som ikke har set dagens lys siden, Lille Vega var forsamlingshus for socialister for oceaner af år tilbage.
Manner, et buldrende brag det band kunne levere. Jeg er bekendt med, at bandets Deathcore genre er udskældt, inklusiv blandt mine jævnaldrende metalhoveder (lad os bare cementere, at jeg er… ahem… på den pæne side af de 25 år). At dømme ud fra publikums gennemsnitsalder så var det da også som at se mig selv være kåd og multi-engageret teenager dengang. Men publikums engagement var da også ved at give bandets energi konkurrence! Så solgte var publikum til bandet.
Vi fik den sønderlemmende ”Wake Up”, den underskønne ”Sacred Words”, den lækre ”You Can’t Stop Me” fra deres nyeste plade af samme navn. Og mand, den nye forsanger Hernan ”Eddie” Hermida, der tidligere gjorde sit virke i All Shall Perish, var en brøler/råber/skriger af guds nåde! Han overtog fra Mitch Lucker, der afgik ved døden under en tragisk motorcykelulykke tilbage i 2012.
Bandet er Core, Deathcore, og core er som bestemt kernen. Bandet kan på overfladen levere den tonsertunge sang, som et fastlåst 80’er metalhoved ville kalde ensformigt, drag imidlertid et spadestik dybere og aflur de underliggende lag. Tjek bare guitarist Mark Heylmuns labre guitar-soli!
Vi var alle solgt i favnen på Eddie, der kunne kommandere et gigantisk Wall of Hug mod en panda (du skulle have været der for at forstå det udtryk) og virkelig tale til publikum, som elskede han at være i Danmark lige NU (er det for resten efterhånden et krav, at alle musikere i den metalliske liga skal et smut forbi Staden?). Da vi nåede til lukningstid med ”You Only Live Once”, var der ikke en dråbe energi tilbage i en eneste publikummer eller bandmedlem.
Tak, gutter! Please, kom snart og dræb os igen!
Du kan høre hele deres seneste album “You Can’t Stop Me”, det første med den nye forsanger, herunder i Spotify-playeren:
(Foto: Alec Tange)
