Anmeldelse af Durance Of Hate IV, d. 28.02.25, på Beta

Durance of Hate er et koncertkoncept, der hylder den danske metalundergrund med et skarpt kurateret lineup.

Foto: Christian Otte.

Fredag den 28. februar var det tid til den fjerde omgang, der i denne omgang bød på Kollapse, New Money, Blodmåne og Nils Gröndahl. Oprindeligt skulle det have fundet sted på Basement på Vesterbro i København, men var blevet flyttet til Beta på Amager pga. renovering.

BLODMÅNE

På grund af en middagsaftale, der trak ud, går jeg desværre glip af aftenens første navn Nils Gröndahl, men kommer lige i tide til, at de unge sønderjyder i Blodmåne går på scenen. Det lille spillested er godt og vel tre fjerdedele fyldt op — perfekt til at skabe plads til en pit, hvis det bliver nødvendigt.

Bandet er et firkløver med to udgivelser i ryggen, som jeg desværre ikke har haft mulighed for at tjekke ud inden koncerten. Musikalsk finder jeg dog hurtigt ud af, at de arbejder med black metal som fundament, hvor der stadig er plads til inspiration fra bl.a. dødsmetal og endda lidt poppede elementer.

Specielt de poppede elementer overrasker — vi er ikke ude i noget 802-agtigt, som jo også arbejder med en form for metal/pop-fusion, men der sniger sig uventede melodier og soloer ind i løbet af numrene. De får en til at spidse ører og trænger igennem de klassisk fræsende guitarer og trommer, som man kender fra black metal. 

Til trods for medlemmernes unge alder var der ingen tegn på nervøsitet, men kun ren spilleglæde. Publikum er også med dem i aften, og i det hele taget er Blodmåne en virkelig positiv overraskelse. 

NEW MONEY

Nu er det tid til nogle rutinerede herrer. New Money er et forholdsvis nyt projekt, men bag navnet gemmer sig folk fra The Psyke Project, Fossils, Piss Vortex og LLNN, og det mærkes. Selvom bandet spillede deres debutshow på Copenhell i 2024, fremfører de deres kaotiske blanding af noise rock, grind og hardcore med en selvsikkerhed, der emmer af erfaring.

Kaos og støj er nok de to ord, man først vil smide efter efter New Money, når man lytter til dem. De ligger i spændingsfeltet mellem støjrock, grind og kaotisk hardcore, hvor man mærke bandets inspirationskilder, uden at det bliver en direkte kopi. 

Det er måske ikke så overraskende med tanke på medlemmernes tidligere bands  — Christian Bonnesen har fuld fart på både guitar og vokal, mens Simon Tornby på bas lægger en tung og fuzzet bund som vækker genklang fra hans Fossils-dage.

Niclas Sauffaus fortjener også en speciel bemærkning for hans trommespil — det kan ikke overraske nogen, at han bliver nødt til at smide overtøjet i løbet af koncerten med det tempo, han sætter for dagen. Han er knivskarp og spiller med en indlevelse, der er en fornøjelse at være vidne til.

Bandets debutplade varer 17 minutter, og showet er mindst lige så intenst — mere tid skal de i virkeligheden heller ikke bruge for at overbevise publikum, hvorfor New Money er værd at holde øje med. Det er kaotisk, men et kaos, som bandet har i sin hule hånd.

KOLLAPSE

Aftenen rundes af med Aalborg-bandet Kollapse, der bevæger sig i krydsfeltet mellem sludge, post-metal og hardcore. Botch, Sumac og Isis er tydelige inspirationer, men det lokale islæt kommer til udtryk i de dansksprogede tekster.

Både bassist og guitarist byder endda ind på vokalen, som svinger fra desperate skrig til en momentvis dybere growl. “Desperation” er i det hele taget et element, der går igen i deres lyd — man får fornemmelsen af, at de har noget på hjertet, som de for alt i verden skal ud med, og bandet spiller også som om, at der er noget på spil her.

Der er en lækker balance i deres lyd. Det dissonante og til tider lysere guitarspil ligger godt ovenpå den støvede og fuzzede baslyd, men trommerne smadrer igennem uden at være alt for dominerende. Af og til bliver der dæmpet for musikken, så kun vokalisternes råb fortvivlende skrig skærer igennem. Det giver nogle fede afbræk, der får bandets tyngde til at ramme endnu tungere, når instrumenterne vender tilbage.

Kollapse gør det godt, men formår heller ikke at overraske mig, som Blodmåne gjorde, eller imponere mig ekstraordinært, som New Money gjorde. De leverer en solid afslutning på en aften med nerve og et godt flow, men jeg mangler lige det sidste for at komme helt op at ringe.

Durance of Hate har i det hele taget sat en en rigtig solid pakke sammen denne aften på Beta. Jeg må have Nils Gröndahl til gode, men de tre andre bands leverede alle nogle rigtigt gode koncerter, som uden tvivl gør, at jeg vil holde øje med dem på spillestedernes plakater fremover.