Nightwish har udviklet sig fra at være et “naturligt” lejrbåls-jamband til et naturvidenskabsinspireret symfonisk metalband. Deres seneste album, Human Nature (2020), var en fremragende fortsættelse af forgængeren, Endless Forms Most Beautiful (2015). Human Nature har alt, hvad hjertet kan begære: både bløde ballader som “How’s The Heart” og tunge trommebaskere som “Tribal”.
Ligesom mange andre bands skulle de have været på en stor turné i 2020, men det blev jo aflyst (COVID-19). Der var dog ikke planlagt koncerter i Danmark, men det var ærgerligt alligevel for også de danske fans. I december 2020 blev denne koncert annonceret til at foregå i marts, men fordi bassist og sanger, Marko Hietala, forlod bandet i januar, blev begivenheden udsat to måneder. Deres nye (session-)bassist er Jukka Koskinen, der også er bassist i Wintersun. Nightwishs nuværende trommeslager, Kai Hahto, var også trommeslager i Wintersun.
The Islanders Arms
Et luftskib kom flyvende ud af den blå luft/gyldne skyer og styrede direkte imod et fyrtårn/The Islanders Arms, der lå på kanten af et vandfald. Luftskibet lagde til “kajen”, dørene til fyrtårnet blev åbnet, og et kort øjeblik senere startede koncerten indenfor med introen fra “Music”-nummeret, der også starter Human Nature-pladen.
“Noise” lagde ud, og man kan godt kalde det en optimal start. Ikke nok med at den har et tilpas energisk og dyster, så handler den om alle ulemperne om de mørke sider af internettet, hvilket er lidt ironisk, fordi koncerten jo blev streamet på netop nettet.
Under “I Want My Tears Back” var det tydeligt, at det ikke var Marko, men Troy (fløjtespiller, sækkepibespiller, guitarist m.m.) der sang. Han gør det ikke dårligt bare med mindre bund og dybde. Jeg kan blive helt trist over, at jeg aldrig kommer til at høre “Endlessness”, “The Islander”, “Slaying The Dreamer”, “I Want My Tears Back” eller andre sange med Marko (live).
Alt visuelt er meget delikat og detaljeret lavet. “Indenfor” på scenen var et kæmpe træ, der stod bag bandet og foran et vinduesparti, der både fungerede som et vindue og storskærm. “Udenfor” spillestedet gik året sin gang med sæsonernes skifte: Nattehimlens stjerner lyste op, som om de var ægte, for så at fade ud og blive afløst af solens stråler; sneen faldt, vandet frøs til og tøede op igen. Det er tydeligt, at der er nogen grafiske designere, der har hygget sig i adskillige timer/dage.
Jukka gjorde ikke et stort væsen af sig – han stod “bare” og spillede på bas, gik lidt rundt på scenen og “duellerede” med Emppu (guitarist). Men det var jo også hans to første koncerter, så det skal ikke lægge ham til last.
