Alice Cooper

Nightwish smadrede internettet på en ikke-voldelig måde

-

Anmeldelse af: An Evening With Nightwish In A Virtual World, d. 28. + 30. maj 2021 via www.burst.fi/nightwish

“An Evening With Nightwish In A Virtual World” er to specielle koncerter på det virtuelle spillested The Islanders Arms – et paradis for fantasyfans.

 

Nightwish har udviklet sig fra at være et “naturligt” lejrbåls-jamband til et naturvidenskabsinspireret symfonisk metalband. Deres seneste album, Human Nature (2020), var en fremragende fortsættelse af forgængeren, Endless Forms Most Beautiful (2015). Human Nature har alt, hvad hjertet kan begære: både bløde ballader som “How’s The Heart” og tunge trommebaskere som “Tribal”. 

Ligesom mange andre bands skulle de have været på en stor turné i 2020, men det blev jo aflyst (COVID-19). Der var dog ikke planlagt koncerter i Danmark, men det var ærgerligt alligevel for også de danske fans. I december 2020 blev denne koncert annonceret til at foregå i marts, men fordi bassist og sanger, Marko Hietala, forlod bandet i januar, blev begivenheden udsat to måneder. Deres nye (session-)bassist er Jukka Koskinen, der også er bassist i Wintersun. Nightwishs nuværende trommeslager, Kai Hahto, var også trommeslager i Wintersun. 

Et luftskib kom flyvende ud af den blå luft/gyldne skyer og styrede direkte imod et fyrtårn/The Islanders Arms, der lå på kanten af et vandfald. Luftskibet lagde til “kajen”, dørene til fyrtårnet blev åbnet, og et kort øjeblik senere startede koncerten indenfor med introen fra “Music”-nummeret, der også starter Human Nature-pladen. 

“Noise” lagde ud, og man kan godt kalde det en optimal start. Ikke nok med at den har et tilpas energisk og dyster, så handler den om alle ulemperne om de mørke sider af internettet, hvilket er lidt ironisk, fordi koncerten jo blev streamet på netop nettet. 

Under “I Want My Tears Back” var det tydeligt, at det ikke var Marko, men Troy (fløjtespiller, sækkepibespiller, guitarist m.m.) der sang. Han gør det ikke dårligt bare med mindre bund og dybde. Jeg kan blive helt trist over, at jeg aldrig kommer til at høre “Endlessness”, “The Islander”, “Slaying The Dreamer”, “I Want My Tears Back” eller andre sange med Marko (live). 

Alt visuelt er meget delikat og detaljeret lavet. “Indenfor” på scenen var et kæmpe træ, der stod bag bandet og foran et vinduesparti, der både fungerede som et vindue og storskærm. “Udenfor” spillestedet gik året sin gang med sæsonernes skifte: Nattehimlens stjerner lyste op, som om de var ægte, for så at fade ud og blive afløst af solens stråler; sneen faldt, vandet frøs til og tøede op igen. Det er tydeligt, at der er nogen grafiske designere, der har hygget sig i adskillige timer/dage. 

Jukka gjorde ikke et stort væsen af sig – han stod “bare” og spillede på bas, gik lidt rundt på scenen og “duellerede” med Emppu (guitarist). Men det var jo også hans to første koncerter, så det skal ikke lægge ham til last. 

Overraskende var det at genhøre “7 Days To The Wolves” med mandolin og ekstra lange soloer, det er nemlig en glemt perle fra Dark Passion PlayDen nye sang “Harvest” lød bedre live end på pladen, fordi det folkede blev endnu mere rocket. Omvendt blev “How’s The Heart” lidt for kedelig i en akustisk version. 

Når man har været til et vist antal Nightwishkoncerter siden 2015, så ved man, at når de spiller “Last Ride Of The Day”, lakker det ofte mod enden. Men først skal man heldigvis lige igennem “Ghost Love Score” og “The Greatest Show On Earth”, hvilket altid er en fornøjelse, uanset hvor mange gange man har set dem. Floor (forsanger) gjorde det til U.G. med kryds og slange (igen). 

Det første show blev vist d. 28. maj kl. 20 dansk tid primært for de europæiske fans, og det andet show blev sendt d. 30. maj kl. 02 dansk tid for de amerikanske fans. Show 1 var måske en my bedre end Show 2, fordi i show 1 var der både “Tribal” og “7 Days To The Wolves” på sætlisten, men til gengæld var “How’s The Heart” lidt “ligegyldig” i en akustisk udgave. 

Siden 2007 har jeg set Nightwish 9 gange live inklusiv disse to gange. Dette er måske de mindst gode, men det skyldes nok mest formatet – lige så flot det var lavet, lige så meget savnede jeg den ægte vare. Jeg kunne nok også ønske mig lidt mere ‘vold’ i “I Want My Tears Back” og “She Is My Sin”, men det er i småtingsafdelingen. 

I forhold til Korns livestreamkoncert var Nightwish væsentligt bedre, også selvom begge koncerter kommunikerede lige lidt med seerne, men pga. Nightwishs visuals var så overdådige, gjorde det op for manglende smalltalk.

Setuppet, det visuelle, det musikalske og helhedsoplevelsen var eminente og både lige dele fantasifulde og virkelighedsnære. Derfor får Nightwish topkarakter med 5 stjerner.

 

Koncerterne kan streames på https://www.burst.fi/nightwish frem til tirsdag morgen.

Setliste d. 28. maj

  1. Music intro
  2. Noise 
  3. Planet Hell 
  4. Tribal
  5. Élan
  6. Storytime
  7. She Is My Sin 
  8. Harvest 
  9. 7 Days To The Wolves 
  10. I Want My Tears Back 
  11. Bless The Child 
  12. Nemo
  13. How’s The Heart (akustisk) 
  14. Shoemaker
  15. Last Ride Of The Day 
  16. Ghost Love Score 
  17. The Greatest Show On Earth
  18. All The Works Of Nature Which Adorn The World VIII: Ad Astra (outro) 

 

Setliste d. 30. maj

  1. Music intro 
  2. Noise 
  3. Planet Hell 
  4. Alpenglow 
  5. Élan 
  6. Storytime 
  7. How’s The Heart 
  8. Harvest 
  9. Dark Chest Of Wonders
  10. I Want My Tears Back 
  11. Ever Dream
  12. Nemo
  13. Sleeping Sun
  14. Pan
  15. Last Ride Of The Day 
  16. Ghost Love Score 
  17. The Greatest Show On Earth 
  18. All The Works… Ad Astra (outro) 
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

REVIEW OVERVIEW

An Evening With Nightwish In A Virtual World

Share this article

Recent posts

Popular categories