Anmeldelse af: Battle Beast m.fl. Pumpehuset, Kbh. D. 23.02.24.

Weekenden skal starte med storladen musik, og man mærker den glade forventning i køen ude foran.

Foto: Gabriel Rasmussen.

Tournéen ‘Circus of Doom Over Europe’ tager Battle Beast forbi Danmark på deres tredje besøg i Pumpehuset. Med sig har de Induction og Saint Daemon! Som inkarneret Power Metal-fan er jeg nødt til at deltage i hoppefesten. I min Katatonia-t-shirt finder jeg mig selv til rette i de forreste rækker foran scenen.

Induction

Jeg har tidligere haft fornøjelsen af at se bandet på Gimle som opvarmning for Sonata Arctica og Stratovatius. Dengang i oktober 2023 efterlod de et udmærket indtryk. Så jeg havde bestemt ikke havde noget imod, at de skulle skyde aftenen i gang.

Lyset er blåt, og lyden dejlig klar. Gruppen spilder ikke tiden og med stor entusiasme og energi indtager de scenen. “Fallen Angel” fra Born From Fire 2022 er en forbandet catchy sang, der følges op af “Scorched” med sin lækre fremtrædende bass fra samme album. De velspillede soloer passer perfekt ind i deres hurtige numre. Deres sangstrukturer er måske lidt forudsigelig, men, nøj, hvor er det svært at modstå, når det bliver leveret med den naturlige charme, som hele bandet udstråler.

Synkron-headbanging bliver det også til på scenen. Det er så gammelt et trick, og til aftenens genre er det lige sagen. Den bombastiske “I Am Alive” og hastige “Set You Free” holder dampen oppe, og baseret på antallet af hænder i vejret fra publikum kunne Battle Beast ikke have valgt et bedre opvarmningsnavn. 

Desværre afbrydes flowet af en temmelig unødvendig trommesolo (det er de nærmest altid). Når man er første band og i forvejen ikke har så meget tid at gøre godt med, er dette indslag så nødvendigt? “Go To Hell” samler heldigvis stemningen op, da vi skal råbe navnet på sangen sammen. Det er svært at tørre smilet af mine læber. Særligt da Induction lukker med deres absolut bedste nummer “Queen of Light”. Det er simpelthen en sang, der kan konkurrere med de allerstørste inden for Power Metal i at være episk. 

Jeg spår Induction en storslået fremtid. Hver gang jeg ser dem, bliver jeg større og større fan. For dem, der ikke har oplevet gruppen endnu, kan de varmt anbefales, når de besøger Danmark for tredje gang til Epic Fest i 2025. 

Saint Deamon

Svenskerne har en helt særlig plads i mit hjerte. Dengang jeg browsede rundt i det dersens Heavy Metal og købte musik på iTunes (som tiden dog går stærkt), var de et af de første Power Metal-bands, jeg stødte på. Sammen med Bloodbound, Pyramaze, Serenity, Secret Sphere og Avantasia var Saint Deamon med til, at jeg faldt pladask for den overdrevne undergenre. Pladen Pandeamonium fra 2009 vækker stadig varme minder, og jeg håber naturligvis på et par numre fra det album for nostalgiens skyld. 

Der er et hurtigt skift, og så står Magnus Noberg (bass), Toya Johansson (guitar), Jan Thore Grefstad (vokal) og Alfred Frihagen (trommer) på scenen. Som andet nummer forkæles jeg med “The Only One Sane” fra Pandeamonium. Saint Deamon har en tungere lyd end Induction, men de halter desværre med at få engageret lokalet i deres musik.

Et halvhjertet forsøg på fælleshop i starten er med til, at svenskerne står i skærende kontrast til det forrige band. Musikken er heller lige så poppet og læner sig af og til op ad nogle mere kringlede melodier. Deres erfaring er dog tydelig, og “The Final Flight” får fremvist styrkerne hos Saint Deamon, og stemmen hos Grefstad har sin egen stærke klang, der løfter musikken. 

“Load Your Cannons” spiller på et stærkt sing along-omkvæd. Den slags må de meget gerne udnytte mere. “Captain Saint D” har en hyggelig sørøverfløjte, der bogstaveligt talt pifter nummeret godt op.

Det, der nok trækker Saint Deamon ned, er, at de nogle gange ikke helt har det stærkeste materiale. Der kan godt opstå en noget uforløst følelse som om, at de lige mangler de sidste 20 %. På trods af dette var jeg glad for at opleve noget barndomsmusik på scenen og endda til deres første besøg i Danmark. Jeg møder gerne op igen til en revanche, jeg tror på, at de kan mere, end de viste i aften.

Battle Beast

Jeg kan se tilbage på tre koncerter med Pyry Vikki (trommer), Juuso Soinio (guitar), Eero Sipilä (bass), Janne Björkroth (keyboard), Joona Björkroth (guitar) og Noora Louhimo (vokal). I 2019 i Pumpehuset og på Wacken Open Air samt et livestream-show i 2020. Jeg missede dem desværre i 2022 i samme sal, jeg nu står i, så jeg ser meget frem til finnernes altid festlige Power Metal.

Anført af den evigt karismatiske Louhimo med sin stærke, dybe og hæse vokal kastes vi ud i et vidunderligt overdrevet show. Trommesættet er skrigrødt og ophævet på sit podie. Ligesom der er tre ekstra podier, placeret på scenen, så musikerne kan komme ekstra ud over scenekanten. Det skal jeg sørme også love for, at de kommer.

“Circus of Doom”, “Straight To the Heart” og den eminente “Familiar Hell” understreger, at det her kommer til at blive en sand fornøjelse. Et gennemført lysshow med ekstra lamper samt røg og fire fyrværkerisøjler er effekter, der giver hele oplevelsen et præg af vild storladenhed. Alle instrumentalisterne udover Vikki leverer et solidt gruppekor. Medrivende er det at lytte til.

“Are you ready for the best heavy metal party of your life?” spørger Louhimo. Det må man sige, at fansene er inklusiv denne anmelder. Den talentfulde frontkvinde er i en engageret symbiose med hele salen. Med adskillige HEY-råbeopfordringer og med masser af smil har hun os alle i sin hule hånd. Vi hopper, synger og danser til “No More Hollywood Endings”, “Eye of the Storm” og “Where Angels Fear To Fly”. Det nyere materiale fra Circus of Doom (2022) modtager næsten lige så meget support som de ældre numre.

Et fjollet cover af “Can You Feel the Love Tonight”, hvor der synges lidt på dansk af Sipilä, slipper de faktisk fint af sted med, og der er kærlige grin at spore mange steder, selvom det er lidt leflende af bandet. Men mobilerne lyser lokalet flot op, og vi synger alle med. 

Kan vi mon lave mere larm end Sverige? Den konkurrence skal vi da også ud i. Det er et gammelt stunt, men det virker, før “Bastard Son of Odin” triumferende fylder Pumpehuset. Det hele er underholdning i topklasse. Objektivt set er Battle Beasts optræden måske lidt indstuderet, men de leverer det med så stor selvsikkerhed og legesyge, at jeg ikke altid vidste, hvem der havde det sjovest. Bandet på scenen eller os nede på gulvet.

To af deres stærkeste sange “Wings of Light” og “Eden” lukker første del af koncerten. Som ekstra numre får vi “Master of Illusion”, hittet “King For A Day” og til slut “Beyond the Burning Skies” fra Bringer of Pain (2017).

Battle Beast beviste endnu engang, at de er med i Power Metal-eliten og fortsætter deres erobring af fans verden over. Det var umuligt at kede sig til finnernes koncerter, og jeg gik fra Pumpehuset i strålende humør. 

Det må da kun være et spørgsmål om tid, før gruppen kommer tilbage igen. Som headlinere på Epic Fest? 

Se mini-galleriet af Gabriel Rasmussen: