Anmeldelse af: SickOmania – SickOmania. Udgivet 05. november 2021 via Gateway Music.
For en del måneder siden, da mundbind stadigt var standarden, var jeg på indkøb i den lokale Dagli’Brugsen.
Her så jeg en herre med et interessant mundbind med et metalnavn, som jeg ikke umildbart kunne genkende.
Efter jeg havde handlet og konstant vredet min hjerne over det mundbind, formåede vi at forlade Brugsen samtidigt, så jeg nuppede chancen og spurgte: “Hvem er det på dit mundbind?”
Svaret var, at det var SICKOMANIA. Et band, som han og en kollega spiller i.
Interesseret spurgte jeg så ind til dem og fandt ud af, at de mere eller mindre var lokale.
Efter en længere snak med ham og kollegaen, som holdt udenfor i deres firmavogn, blev det aftalt, at Metal A Day skulle anmelde deres debutplade.
Nu sidder jeg så med denne thrash-død-debut plade klar til at sætte den i afspilleren.
Vi åbner ballet med lidt rolig, spansk guitarspil, som hvis man ville gøre kur til sin elskede frøken på den spanske riviera.
Men dette bliver overtaget af et ondt guitarriffs og en grum trommebanken.
Vi er nu ikke i tvivl om, at det er thrash!
Med en ond, dysterttalende vokal bliver man hurtigt nød til at headbange.
SICKOMANIA er ingen ny spiller, da dets medlemmer har kunnet findes i grupper som Dominus, Deadflesh, Timeless Hall, Carnal Forge, Loch Vostok, Furious Trauma og Shadowspawn. De må siges at have kendskab til, hvordan en tung og hurtig skive skal udføres, så man ikke kan sidde stille.
Dette gøres klart med vilde guitar soloer og en trommegang, som var det Slayer, der lagde vejen. Trommerne, som iøvrigt er indspillet i Sverige med Léo Margarit (Pain of Salvation) som tekniker.
Men er det så kun, fart og grumhed? Næ, disse erfarne herrer har lusket lidt melodisk og sydlandsk charme ind.
Fungere det så? I den grad!
I disse tider er der næsten ikke et band, som ikke mikser flere genrer, men det er de færreste, som kan få det til at virke.
Det kan SICKOMANIA med melodiske åbninger, som slår over til tung thrash, der river dig rundt i pitten.
Men så til slut skal vi da beroliges lidt med smuk instrumentalt roligt spil… i de første 10 sekunder!
Så vækkes vi igen af den tunge guitar og hårdtslående thrash.
Dette episke nummer på godt 10 minutter foregår helt uden vokal og er vel mest bandets måde at sige, hvem de er, og hvad de kan.
“Beyond the Ninth Gate”, som nummeret hedder, er et guitarsolofyldt nummer, som mellemstykkerne går så tungt, at man næppe sidder stille.
Men sidde stille gør man også – sådan engang imellem i ca. 5 sekunder, men så åbnes der op igen.
En episk rejse igennem bandets brede lydunivers.
SICKOMANIA er tydeligvis en erfaren gruppe, de har gennemprøvet og øvet alt, inden det er blevet godkendt.
De er uden tvivl meget seriøse og bør hurtigt blive et navn på de flestes tunger.
Så er man til thrash, død eller begge dele, så bør man give dette band en lytter.
