Anmeldelse af: Midnight + Hellripper. Pumpehuset, Kbh. 13. juli 2023.
Midnight tæskede os sønder og sammen på Metal Magic Festival. Nu skulle de bevise at de kunne gentage den succes i Pumpehuset.
Foto: Gabriel Leikersfeldt Rasmussen
Der er godt proppet denne aften. Et arrangement med Vulvatorious og Wayward Dawn på udendørs scenen havde i hvert fald sørget for at varme stemningen perfekt op.
I den lille hal indenfor skulle vi først have Hellripper fra Skotland.
HELLRIPPER
Hold nu op, en start på aftenen. Fra allerførste guitarnote og skrig fra forsangeren er både gæster og band på. Deres old school Speed Metal rammer rent hjem.
Der suppleres med dybere growls fra den ene guitarist, og balancen er skøn.
Der kommunikeres også perfekt med en tør humor og en oprigtig glæde ved at optræde her i København.
Publikum kvitterer med moshpits, crowdsurfing og intens svedende fest på gulvet. Der er intet originalt over musikken, men her handler det i høj grad også mere om at hamre folk i stykker med soloer og hurtigte trommer. Det lykkes absolut.
Der opfordres til en sidste omgang vildskab fra forsangeren, og på det her tidspunkt er der ikke en kommando, der ikke ville blive fulgt af folk i salen. Hellripper sejrede i stor stil.
De kunne uden problemer have spillet 15 minutter til.
MIDNIGHT
Da lyset slukkes, kommer de første hyl og råb fra salen. Forventningens glæde er til at tage at føle på. En midnatsklokke lyder ud af højtalerne, og publikum rykker tættere på.
Iført deres sorte kutter og ansigtsløse masker er trioen ikke sen til at få deres version af Speed Metal op i højeste gear.
Men om det er overraskelsesmomentet, der er røget, fra jeg så dem sidst, eller om gruppen er lide trætte i aften, ved jeg ikke. Men der mangler desværre et eller andet for mig.
At mikrofonen i store dele af koncerten så heller ikke gad samarbejde, gjorde ikke det hele meget bedre.
Men selv en standardkoncert med Midnight og deres Black Speed Metal bringer nu gode minder og seje ting med sig. Deres grove og fræsende støj rammer alligevel noget, og gæsterne får hamret en god cocktail mosh af, inden koncerten slutter.
Jeg var muligvis selv en kende træt denne torsdag, men på trods af det oplevede jeg, at opvarmningen denne aften overgik hovednavnet.
Men mere Speed kalder jo mere Speed. Så begge bands er velkomne tilbage til hver en tid.
