Man kunne dårligt nok nå at lægge hovedet på puden efter en fantastisk omgang Copenhell, inden at Nordens største festival væltede det efterhånden angste hegn. Unge mennesker der løber om kap med deres venner for at opstille sin camp på den bedst tænkelig plads og med hovederne begravet i tankerne om det frie liv til at gøre præcis, hvad de har lyst til de næste syv forældre-frie dage. Fri til at stå op om morgenen og tage en morgenbajer. Smide skrald uden at nogen skælder ud. Lade sit vand i naturen og til at overskride dagligdagens normale grænser.
… og grænser bliver der brudt mange af. Det kan man ikke undgå på en festival, hvor man ligger i sprit syv dage i træk og fester til langt ud på morgenen hver dag. Men hvad er efterhånden vigtigst på Roskilde festival? Er det selve festen eller musikken? For mange vælger meget musik fra for kun at feste, og for et musik-hoved som jeg selv kan det være svært at forstå.
Men i sidste ende er det fuldstændig ligemeget. For hvis man tænker på, at festivallen er drevet af frivillige, overskydende mad går til folk i nød, og alt overskydende profit går til humanitære organisationer. Kan vi så ikke hurtigt blive enige om at det er lige meget, om man er der for at feste eller for at opleve mange af de kunstnere der spiller? BARE MAN ER DER!
Roskilde festival har de senere år fået en del konkurrence fra andre festivaller, som også prøver på at have et så bredt musikprogram som muligt. Derfor er det med glæde i øjnene at vidne, at festivallen har så meget rock og metal at byde på i år, ja faktisk, så meget at man ikke kan nå at opleve det hele. Det er simpelthen bare at gå på opdagelse i den store musikalske jungle.
Jeg tager i hvert fald hatten af og takker for det flotte program, som Roskilde festival kunne præsentere i år.
Anmeldelser:
Bersærk 3,5 / 5, Rising scene (27. juni) Danske Bersærk har virkelig fået et godt tag på de danske scener. Stoner/doom bandet spillede forrige uge på Copenhell, og ugen efter står de så på Roskilde festival. Dette er nogle gutter der virkelig fortjener den anerkendelse. Et fantastisk tight og underholdende live band, som til og med synger på dansk, og det sidder lige i skabet. Vildskaben længe leve! … og så er det vist tid til en smøg.
Bring Me The Horizon 4 / 5, Arena (29. juni) Metalcore af bedste skuffe! Om publikum var kommet for at se hele bandet, eller om de var kommet for at kigge på forsanger Oliver Sykes’, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men han er absolut frontmand i Bring Me The Horizon. Ikke desto mindre er bandet en liveoplevelse værdig, og Oliver Sykes’ veksling imellem clean vokal og growl er noget af det bedste indenfor genren. Så der skal kastes horn og fuck fingre i luften for dette band.
Slayer 4,5 / 5, Arena (29. juni)
Thrash metal bandet Slayer massakrerede Roskildes Arena scene onsdag aften. Jeg stillede mig ind i pitten i højre side sammen med min kammerat. Så min notesblok er ganske tom for stikord. For mægtige Slayer hviler ikke på laurbærrene, og det gør deres fans heller ikke. Vi væltede rundt i pitten og moshede til “Angel of death”, “South of Heaven og “Raining Blood”. Forsanger Tom Arayas smil bevidner bare, at folkets vildskab bar frugt, og man følte, at man havde kommunikeret med bandet uden at snakke sammen. Fantastisk følelse.
