Fotograf: Anders Mikkelsen
I løbet af ganske få år er Ghost vokset fra at være et mindre svensk band til et succesfuldt brand både i Europa og USA. På Copenhell 2015 så jeg Ghost for første gang. Deres episke rock-metal-sound og skønsang lød allerede dengang lovende. Efterfølgende udgav de Meliora, hvor specielt numrene “Absolution”, “Deus In Absentia” og “He Is” var mine favoritter. Sidste år blev deres fjerde udspil, Prequelle, udgivet, og de spillede igen på Copenhell. Aftenens koncert endte med at være bedre end deres gig på Copenhell ’15 og ’18.
Tribulation
Med brændende (røgelses)pinde på scenen og en halvtom sal indtog Tribulation Forums store scene. De bød publikum op til dans flere gange, men det var som om, at publikummerne var for tunge at danse med – vi skulle i sandhed varmes op.
Den dystre stemning blev indviet af sangene “Melancholia”, “Nightbound” og “The Lament”. Tribulation virkede væsentligt forbedret, siden jeg så dem sidst, d. 31. Januar 2018 i selskab med Jinjer, Wintersun og Arch Enemy på Kulturbolaget i Malmö. Forsanger og bassist, Johannes Anderssons, vokal var næsten for dyb til, at man kunne høre den ordentligt både isoleret set og i forhold til resten af instrumenterne.
Nummeret “Lacrimosa” afsluttede de cirka tre kvarters udmærket opvarmning.
All Them Witches
Black Sabbath’s “War Pigs” introducerede amerikanske All Them Witches. Forsanger og bassist, Charles Michael Parks Juniors, vokal var væsentlig tydeligere end Johannes Anderssons, men selve koncerten var ikke bedre end Tribulations.
Godt nok fik numrene større bifald end ved forrige koncert, men det skyldtes nok mere det større fremmøde fremfor selve musikkens kvalitet. Det var meget kedsommeligt, så man mistede både fokus og tålmodigheden.
All Them Witches mangler et gennembrudshit, der er mere catchy, end hvad de bød på denne aften. Desværre.
Ghost
En god koncert er en blanding af show og musik. Til de bedste koncerter smelter numrene sammen med underholdningen, og man er i et parallelunivers, hvor man glemmer tid og sted. Hvis dette skal ske, skal overgangene være så naturlige og elegante, at man knapt nok bemærker dem. Under Ghosts koncert bemærkede man både musikken, showet og overgangene. Det virkede klodset, at man blev vækket flere gange, så man glemte Ghosts tryllefløjtes fortryllende toner.
Cardinal Copia/Tobias Forge, klædt i et rødt pingvin-jakkesæt, hele syv nameless ghouls (to hun-ghoulettes og fem han-ghouls) startede sikkert ud med “Rats”, “Absolution” og “Faith”, hvor hele Forum sang med på omkvædene. Ved siden af mig stod en flok unge svenske gutter, som tydeligvis var vildt begejstrede – herligt at overvære.
Mellem “Mary on a Cross” og “Cirice” duellerede to af ghoul-guitaristerne. I starten var det ret underholdende, men i og med de var helt stumme og kun lavede fagter til hinanden og publikum, blev det lidt for langtrukkent. Allerede igen efter “Cirice” blev showets flow igen kørt ned, da tre “Pestlæger” kom gående ind på scenen, gik lidt rundt og gik så ud igen.
