Anmeldelse af Trivium, Helviti, Copenhell d. 25/06-2026.
Trivium leverede et gennemført metalcore-show, da de spillede op til nakkedans på Helviti.
Foto: Anders Mikkelsen.
Jeg er atter engang på dybt vand. Dette markerer tredje gang jeg ser Trivium, et band jeg kun hørte meget kort, da jeg var omkring 15 år gammel, og egentlig musikalsk ikke rigtigt bryder mig om.
De lægger dog godt fra land, med lige præcis det nummer, som denne anmelder stadig i dag godt kan indrømme, er et godt nummer, navnlig ’Pull the Strings of the Martyr’ fra Ascendancy albummet, og så er den sene eftermiddag ligesom også sparket i gang. Især på de første rækker, der allerede (på opfordring) laver koncertens første circlepit.
Triviums musik fejler i mine øjne det værste som musik kan fejle, navnlig at efter min smag at være ualmindelig middelmådigt. Jeg kan bedre lide decideret dårlig musik, end jeg kan lide det middelmådigt. I det mindste vækker dårlig musik følelser. Det gør middelmådig musik ikke, og dette gør Trivium heller ikke i dag.
Det sagt så spiller bandet umiddelbart godt. Der er en god kemi på scenen, og spilleglæden stråler især ud af gruppens forsanger Matt Heafy, der i dagens anledning ikke har taget sin signatur-dobbeltskulder strap til at hjælpe på rygproblemer med. Som instrumentnørd og musiker bliver jeg nødt til lige at nævne det, da jeg altid har følt at designet var kikset men alligevel fuldstændigt genialt.
Lyden… den er ikke god. Bevares, den er ikke decideret ringe, men stortrommen har en tendens til at dominere lydbilledet, således at når Heafy spiller solo, forsvinder rytmeguitaren fuldstændigt i lydbilledet. Man kan simpelthen ikke rigtigt ane hvad andet end trommer og lead-guitaren spiller i disse passager. Rytmen bliver blot til en grynet masse, formentlig fordi den anden guitarist ikke er skruet højt nok op til at begynde med.
Der er ellers godt gang i Trivium på scenen, hvor de giver den så rigeligt med gas, til den ellers middelmådige metalcore som de leverer i dag. Stemningen fra scenen smitter dog heldigvis af på gruppens fans, der i den grad virker til at være med på unoderne oppe i pitten.
En lille time bliver det til, i selskab med metalcore-drengene i Trivium, og til trods for at deres musik er ufatteligt middelmådig, formår de stadig at fange publikum på Helviti, hvilket må betegnes som en succes.



















