Anmeldelse af: Hamferð. Wacken, History Stage. 02. august 2019.
Det færøske doom metal band Hamferð vandt WOA Metal Battle i 2012. Det føles som om, der er gået en evighed siden da, men alligevel er Hamferð det eneste band, der har vundet den konkurrence, som jeg overhovedet har bidt mærke i.
Foto: Amanda Gaarsdal
Man skal da også hade doom metal for ikke at sætte pris på, hvor fuldkommen gennemført alt omkring Hamferð øjensynligt er. De gamle sejrherrers tilbagevenden til åstedet blev endda det mere komplet ved, at de blev placeret på History Stage, hvor alle Metal Battle-koncerter blev spillet, og de derved fik æren af at vise, hvor det satans skab skulle stå.
Hamferð åbnede ballet med den storslåede ”Evst” fra pladen af samme navn fra 2013. Sekstetten fyldte scenen godt ud og så endda ud til at være placeret imponerende symmetrisk på scenen. Som sædvanlig var hele bandet klædt i jakkesæt, og sammen med den meget højtidelige opførsel var stemningen dermed lagt, som var vi ved at begrave et elsket familiemedlem. Den indlevelse, som Hamferð formåede at opretholde gennem en hel koncert, var imponerende, og det gav de sørgmodige toner en ekstra dimension, som fastholdt beskuerens opmærksomhed. Vokalist, Jón Aldará, var den eneste, som rigtig bevægede sig, og fokus skulle da også være på ham og hans passionerede klagesang; fra smuk og vemodig skønsang til dyster growl ledte Aldará koncerten an på mesterlig vis.
Sætlisten startede ud med sange fra førnævnte Evst, hvorefter fokus var på den nyeste plade, Támsins Likam, fra 2018. Jeg savnede de gamle klassikere fra EP’en fra 2010, og nogle af de nye sange var da heller ikke helt så spændende, som gennemsnittet. Men balancen mellem melankolien, som man levede sig ind i, og den smertefulde intensitet blev vedligeholdt til sidste øjeblik.
Hamferð er en fryd at beskue live, omend deres musik handler om alt andet end fryd. Deres lyd, tekstunivers, image og performance er strømlinet og yderst kompetent gennemført. Hjemkomsten til de tyske marker var bestemt en succes, og en dejlig påmindelse om hvorfor de meget fortjent vandt konkurrencen for syv år siden.
Amanda Gaarsdal har da også lige et par skud mere til dig fra koncerten:
