Anmeldelse af: Siamese – “Shameless”. Release d. 23. juni 2017, Artery Recordings.
Overordnet set er deres lyd blevet mere poppet, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting…
Siden bandets seneste album, “Siamese”, har deres guitarist Rasmus Krøyer forladt bandet, og de er blevet signet af amerikanske Artery Recordings og Avalon Japan. Om det er medvirkende årsager til, at musikken er blevet mere poppet, er ikke til at sige. Men selve produktionen er blevet bedre, numrene er mere helstøbte og godt komponeret.
Ingen af de 10 sange, som albummet består af, er deciderede dårlige – bundniveauet er ret højt. Personligt havde jeg håbet på, at sangene ville være mere rockede, som deres gamle på “We Are The Sound” og “Breathe:See:Move”-albumer. Men de er en naturlig forlængelse af sangene på forgængeren, hvor den gode melodi også var i fokus.
I marts sidste år udgav de den første single, Ablaze. Den giver et godt indtryk af, hvad resten af albummet lyder som – god melodi, godt omkvæd, og den er catchy. Deres anden single, “Avaritia”, er på albummet blevet omdøbt til det mere mundrette navn “My Turn”. Nummerets power og vildskab kan man godt savne lidt i nogle af de andre numre, bl.a. “Brother” og “The Promise”.
Pladens bedste numre er ifølge mig “Souls & Chemicals” og “Cities”. På førstnævnte udfolder forsanger Mirza Radonjica-Bang sit talent som sanger og sangskriver, og på sidstnævnte er der både spade, power og ”folk-kor” for fuld smadder, hvilket klæder dem. Man kan vel næsten sige, at det er som fisk i vand, når de folder sig helt ud og svømmer med strømmen – mere af det i fremtiden, tak.
Jeg giver Shameless 3 ud af 5 stjerner for et helstøbt, musikalsk arbejde, men hvor der mangler den rock-energi, Siamese leverer live, uforudsigelighed, og jeg savner mere af Mirzas vilde vokal.
Tracklist:
- Ablaze
- Tunnelvision
- One Night Thing
- Souls & Chemicals
- Brother
- My Turn
- The Promise
- Make It Out
- Never Be The Same Again
- Cities
