Slagets gang

Svartsot + Huldre + Vanir + Heidra + Sylvatica

Der var lagt rigeligt med brænde på vikingebålet til en episk aften, der aldrig er set mage til i landet – og forventningerne blev indfriet med et overflødigheds-ølhorn af dimensioner!

De fem største (hvis ikke ligefrem de eneste) vikinge/folke-metal bands var endelig blevet samlet under et tag, og hvilket sted var mere passende til denne begivenhed end Gimle i Roskilde. Kort efter døråbning blev der også meldt udsolgt fra arrangørens side, så vi havde forventning om en stor saga-fortælling denne aften, og det blev i sandhed også én til histoiebøgerne, trods logistiske hæmninger fra vores side.

Sylvatica
Første band, Sylvatica, faldt lige i anmelderes hjerte fra første strofe. Første fornemmelse var Melodic Death Metal blandet med lidt folk-ingredienser her og der. Men starten var desværre ikke nogen prydelse. Der var tekniske problemer i begyndelsen, og gennem den første del af settet, virkede det som om, at de spillede ude af takt.

Heldigvis blev min frygt da gjort det skamme, for drengene i Sylvatica skulle umiddelbart bare lige banke kampens støv af sig, så de faldt i takt. Bandet er sande ekvilibrister på deres instrumenter og samtidig indpiskere, der også har publikum for øje. Om det var deres korte cover af KoRn med “Blind” eller min tiltagende brandert, skal være usagt, men selvom de til tider virkede til at spille over evne, var det en fryd for specielt mig at opleve deres blanding af The Absence med Iron Maidens solo gange ti.

Heidra
Bandet Heidra fortsatte øjensynligt lidt i samme gebet, men dog lidt nedtoning for det fræsende og growlende til fordel for det episke. Deres lyd sendte tankerne i retning af Kamelot og tysje Die Akopalytischen Reiter (Både i udtryk, men så sandelig også i forsangerens udseende). Som sagt er det musikken, det hele kommer an på, og det siger vist sig selv, at når forsangeren lige har bedyret, at han er forkølet, så henvender min kompagnon sig til mig og siger “Han mestrer da godt nok både at growle og synge rent”. Publikum begyndte også at røre på sig en del her (blandt andet med en kørestolsbruger i pitten(!)).

Vanir
Der er blevet sagt mangt og meget om Vanir qua deres udvikling gennem deres udgivelser. Nogle savnede den gamle folke-stemning fra fordums tid, andre bød dem velkommen med den mere Amon Amarth-ske lyd. I dette tilfælde var det – som det ofte er – deres performance, det kommer an på. Og her gjorde de tvivlere til skamme, om de kan deres kram. Der er sket en del udskiftninger i bandet, og den mest bemærkelsesværdige er vel, at sækkepiben er vraget til fordel for keyboard. Man kunne måske frygte, at det ville blive på bekostning af de gammelkendte lyd, men bandet har tidligere udtalt, at de altid er gået efter den her lyd, de har nu, så det er en naturlig progession for bandet. Deres koncert sad i hvert i skabet denne aften, og vi glæder os til at følge deres udvikling.

Huldre
Huldre er først og fremmest med folke musik med metal-musikken lagt indover som et lydtæppe. Hvor det ikke fungerede for undertegnedes øren på Copenhell, så var deres lyd som skabt til Gimles – i sammenligning – mere intime rammer. Der var den rene folke-vokal krydret med tjukka-tjukka guitar, der kunne rykke nakken på selv de mest ømme metalhoveder på dette tidspunkt i seancen. Huldre virkede i hvert fald godt sammenspillet uden at give bekostning på nogle af deres elementer. Hvis man skal have prototypen på Folk Metal, som måske udefrakommende gerne vil lære at forstå, skal man begynde med Huldre, der lyder som Eluveitie i moderne form.

Som nævnt i indledningen måtte vi desværre forlade denne episke aften før end Svartsot gik på, men hvis de kunne leve op til deres koncert fra mini-udgaven af dette sammenrend af bands tilbage i februar samme sted, så er vi vis på, at det har været en afslutning lige til historiebøgerne. Vi gi’r en kvajebajer og glæder os til at opleve Svartsot (igen).

Tak til arrangørerne, spillestedet, de frivillige og fremmødte for at gøre dette til en hel(l)støbt aften lige fra pattegris på grillen til mjød til lækker musik. Lad os gøre det igen!