Alice Cooper

Sobert brud med de faste rammer

-

Anmeldelse af: The Raven Age – “Exile”. Udgivet 17. september 2021 via Explore 1 Music Group.

 

The Raven Ages corona-projekt, “Exile“, byder på en smule nyt  og gamle sange i nye akustiske klæder.

 

Der er ingen tvivl om, at hele verdens nedlukning under corona pandemien har gjort rigtig ondt på mange musikere verden over. Et band, som (så mange andre) ikke havde håbet på, at en pandemi skulle komme stormende ind fra højre var The Raven Age.

De udgav deres 2. plade, Conspiracy, i 2019, og den skulle have være med til at sparke en tour i gang og give dem flere fans. Det blev bare aldrig til noget, da pandemien ramte i starten af 2020, og verden måtte se sig slået hjem, som en ubetydelig brik i et spil ludo.

Under pandemien har der ikke været meget nyt fra bandet. De har udgivet nogle få singler, som nu er med til at fuldende pladen Exile, der udkommer 17. september 2021.

Exile har bandet skruet helt ned for den hårde distortionguitar, som normalt ellers har været et af hovedelementerne på deres tidligere plader. De to nye sange, “No Man’s Land” og “Wait for Me“, er velskrevet og ørehængende. Melodierne er gode og fangende, og de afdæmpede vers bliver prydet af et omkvæd med en anelse distortion og pondus. Det er tydeligt at fornemme den dystre og mørke stemning, der har hersket over den hjemsendte sangskriver George Harris på disse numre.

Resten af Exile indeholder sange fra de tidligere udgivne plader, Darkness Will Rise og Conspiracy. Til min egen store overraskelse fungerer deres sange utroligt godt til det akustiske univers. Hvis ikke man tidligere har lagt mærke til det, så gør man det i hvert fald nu, hvor bandet har åbnet op for posen af afdæmpede numre og fuld fokus på forsanger Matt James’ vokal.

The Raven Age viser hvor stærke de er til at skrive melodier med numre som “As the World Stood Still”, “A look Behind The Mask” og “Hold High The Fleur De Lis”. Det er et univers, der klæder bandet ganske glimrende.

Udover det indeholder pladen også 4 livenumre, som giver en fornemmelse af den stemning, som bandet gerne vil ud og genskabe på spillesteder verden over.

Exile er en delikat smagsprøve på de akustiske evner, The Raven Age også besidder og som de faktisk udfører rigtig godt.

Mon ikke, at vi kommer til at høre mere til den akustiske side af The Raven Age fremover!

ANTAL STJERNER

The Raven Age "Exile"

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: The Raven Age - "Exile". Udgivet 17. september 2021 via Explore 1 Music Group.   The Raven Ages corona-projekt, "Exile", byder på en smule nyt  og gamle sange i nye akustiske klæder.   Der er ingen tvivl om, at hele verdens nedlukning under corona pandemien har...Sobert brud med de faste rammer