Anmeldelse af: Woodpecker – 320. Udgives 6. september via Wild North Music
“I’ll eat you like an animal,
‘Cuz I’ve been waiting for Someone,
That tastes this good…”
Den københavnske trio Woodpecker er inspireret af 90’ernes rock og grunge. Det kan tydelig høres på deres nye EP, 320, der indeholder 5 sange: “Blood Flow”, “Gravedigger”, “Punk”, “Animal” og “Hand In Hand”.
Forsanger (og guitarist), Sigurd Niemann, lyder til tider som Kasper Eistrup fra Kashmir gjorde i 90’erne. Det er ikke nogen skam, da det stadig lyder godt. Jason Cameron på bas og Jacob Kystgaard på trommer lyder mere som Nine Inch Nails, og de tre forener de stile på fornem vis.
Coveret er et mystisk abstrakt mønster, der vækker ens nysgerrighed. Man begynder at lede efter tal og bogstaverne i de røde og gule streger og “sorte huller”, dog uden et åbenlyst resultat. Men det er kun et plus.
Generelt synes jeg, at EP’er er nogle underlige størrelser. Det virker lidt nærigt/griskt for store bands kun at udgive 4-5 sange, som da Nephew udgav “Vinter-i-Ring”, “Forår-i-Ring”, “Sommer-i-Ring” og “Efterår-i-Ring”, og da Stone Sour udgav “Meanwhile In Burbank” og “Straight Outta Burbank”.
Men det kan også være en fin måde for nye bands (inklusive Woodpecker) at lave en “teaser-trailer” for fremtiden på. Woodpeckers forsmag er lovende, så det retfærdiggører EP’en.
Woodpecker’s EP lyder som noget man har hørt før, men er svær at placere. Det kan som bekendt være enten godt eller skidt. I dette tilfælde er det ganske godt – man kan relativt nemt forestille sig, hvor godt det kan blive, når de har så meget energi og fremdrift. Men “320” mangler det sidste, før “spætten hakker” – ment på den gode måde. Måske er det de sidste 40 grader, så de kommer alle 360 grader rundt (om træet).
Trackliste:
Blood Flow
Gravedigger
Punk
Animal
Hand In Hand
