Alice Cooper

Suicidal Tendencies uden nogle tendenser

-

Anmeldelse af: Suicidal Tendencies. Helviti, Copenhell. D. 15. Juni 2022. 

Trash-hiphop-metalbandet, der har 30 tidligere medlemmer, heriblandt Robert Trujillo, var det første band, der indtog Helveti onsdag eftermiddag.

 

Fotograf: Anders Groos Mikkelsen.

Med en sen konferencier, der kom løbende ind på scenen, da de fleste bandmedlemmer var gået ind, løb ud på catwalken og råbte “Suidical Tendencies”, og forsanger, Mike Muir, entrerede scenen med frasen: “What the fuck is going on?”, var koncerten i gang. 

S.T. havde ikke spillet mange numre, før jeg blev mindet om Body Counts koncert (i 2015) og Prophets Of Rages koncert (i 2017) begge på Helveti. De havde samme hiphop-attitude, men de (specielt Muir) virkede lidt for gamle. Han var meget energisk, men han var også rimelig anti-street, når han kastede med håndtegn og headbangede. Publikum var dog indiskutabelt mere med og sang omkvædene særligt på numrene “War Inside My Head”, “You Can’t Bring Me Down” og “Freedumb”. De manglede bare “noget”….

Muir fortalte, at de ankom i går, men havde mistet deres bagage og guitarer i lufthavnen, så Metallica havde lånt dem deres. Uheldet kan også forklare deres tøjvalg: Alle bar mindst én merchandise-genstand: T-shirts og/eller kasketter. I min optik er det dårlig stil at reklamere for sig selv til egne koncerter. Det bliver lidt for meget “ananas i egen juice” – lidt for selvfedt. Så køb dog noget mærkeløst – eller endnu bedre: Copenhells merch! Nå, nok om det. 

Muir sagde også, at han ikke ville være politisk; vi ved alle sammen, hvad der er sket i løbet af de sidste år, men alligevel ender han med at prædike slagord, moraler, og hvad man kan kalde “politisk propaganda”: “Nogle bruger musik som flugtvej i hverdagen – se din hverdag i øjnene i stedet for”. Så bliver det næppe mere amerikansk og liberalistisk. 

Robert Trujillos søn, Ty, imponerede mest med sin bassoli – hvilket også høstede de største reaktioner blandt publikum. Og så er han kun 17 år gammel – wow!

Koncerten sluttede lidt pludseligt, og Carsten Holm kom på scenen og afrundede ved at præsentere de næste navne på programmet: VOLA på Pandæmonium. 

Suicidal Tendencies var mere rutinerede end Wargasm, men også lidt for rutineprægede og forudsigelige. Muir sagde lidt for mange gange undervejs “S.T.”, hvilket publikum besvarede med samme “S.T.”. Nu er vi i hvert fald ikke i tvivl om, hvem I er. S.T. var altså lidt for typisk amerikanske: Så meget over the top, at de falder ned og lander på kun 3 stjerner. 

 

Se flere billeder af Anders Mikkelsen herunder:

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Suicidal Tendencies

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Suicidal Tendencies. Helviti, Copenhell. D. 15. Juni 2022.  Trash-hiphop-metalbandet, der har 30 tidligere medlemmer, heriblandt Robert Trujillo, var det første band, der indtog Helveti onsdag eftermiddag.   Fotograf: Anders Groos Mikkelsen. Med en sen konferencier, der kom løbende ind på scenen, da de fleste bandmedlemmer var...Suicidal Tendencies uden nogle tendenser