Alice Cooper

Teutonisk autopilot










  • Destruction

3.5









Anmeldelse af: Destruction. W.E.T Stage, Wacken Open Air. 03. august 2018

Den stod på autopilot, da tyske Destruction gav sig i kast med at nedlægge publikummet på dette års Wacken Open Air, men havde Destruction nu alligevel ikke fortjent en større scene?

Foto: PR

Fra asken af de finske melodiske dødsmetal fra Children Of Bodom og direkte i den teutonisk thrash-ild ovre på W.E.T stage, hvor de tyske giganter i Destruction skal lægge Wacken ned.
Det første, der slår mig, er, at det føles som en meget lille scene i forhold til den størrelse, jeg af en eller anden grund altid har tænkt, at Destruction har. Antallet af fremmødte publikum siger dog alligevel andet, da der ikke er synderligt proppet inde i det store telt. Bevares, der er okay fyldt ud foran selve scenen, men der er ikke nogen umiddelbar udfordring i at komme langt op foran, hverken i forhold til generel menneskemængde eller moshpits.

Lyden buldrer løs, og man har til tider svært ved at rigtigt høre riffsene helt ordentligt. Der er virkelig meget stortromme, som formår at overdøve det meste af den anden instrumentation. Thrash er ikke den genre, der kræver mest definition eller separation i forhold til instrumenterne, så lyden ødelægger ikke totaloplevelsen.

Bandet spiller egentlig glimrende, og jeg opfanger ikke nogle fejl. Sammenspillet er helt klart velsmurt, og Destruction ved i sandhed også, hvordan de bedst formår at spille sammen. Deres optræden er dog en kende stillestående og foregår størstedelen af koncerten på tysk, hvilket er lidt ærgerligt, da Wacken vel efterhånden nærmere er blevet en international festival end en tysk festival. Vi er i hvert fald mange, der ikke forstår tysk på festivalen, så man kunne måske stadig godt have talt bare en smule mere til sine internationale fans.
Bandet kommer ikke ordentligt udover scenekanten og får ikke rigtigt sat gang i den store thrashfest, som man havde håbet at få ved at se Destruction i Tyskland.

Havde Destruction mon gjort sig bedre på en større scene, kommer jeg til at sige for mig selv?
Jeg havde klart regnet med, at de var større i Tyskland end dette, men alligevel er det ikke et voldsomt fremmøde. Desuden formår koncerten ikke rigtigt at tage ordentligt fart og føles langt hen ad vejen mere som en ting, der blot skal overstås.

Destruction er bestemt ikke et dårligt band, og de spiller godt, men showet på Wacken lader nu en tilbage med et ønske om noget mere med et voldsommere show. Hvis de ikke kan lægge en scene som W.E.T stage ned, så er de måske heller ikke fede nok til at skulle på de større scener lige nu.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Tilbage til virkeligheden (sådan da)

Anmeldelse af: De Grimmeste Aftener. I'll Be Damned + Deadnate. Grimhøjgaard, Brabrand. 03. juli 2020. Ill Be Damned og Deadnate leverede en glimrende tilbagevenden til...

Copenhell ’21: Syv skarpe skud!

Ligesom sidste band-annoncering fra Copenhell (11. juni '20) har Copenhell også denne gang genbestilt navne fra 2020-programmet og et enkelt ny.   Arkivfoto: Mark Stoumann Der er...

Carach Angren – Franckensteina Strataemontanus – anmeldelse

Anmeldelse af: Carach Angren - "Franckensteina Strataemontanus". 26. juni 2020 via Season of Mist. Det brutale hjørne giver dig en anmeldelse af en dyster satan! Vi...

Groove Metal med politik til dessert

Anmeldelse af: Lamb of God - "Lamb of God". 19. juni 2020. Nuclear Blast. Med deres selvbetitlede plade leverer amerikanske Lamb of God en festlig...

Velkommen til Junkyard Drive-in

Anmeldelse af: Junkyard Drive. Dyrskuepladsen, Roskilde. 13. juni 2020. Så skulle konceptet med en drive-in-koncert afprøves, og hvem bedre at gøre det sammen med end...