Alice Cooper

Teutonisk autopilot

-










  • Destruction

3.5









Anmeldelse af: Destruction. W.E.T Stage, Wacken Open Air. 03. august 2018

Den stod på autopilot, da tyske Destruction gav sig i kast med at nedlægge publikummet på dette års Wacken Open Air, men havde Destruction nu alligevel ikke fortjent en større scene?

Foto: PR

Fra asken af de finske melodiske dødsmetal fra Children Of Bodom og direkte i den teutonisk thrash-ild ovre på W.E.T stage, hvor de tyske giganter i Destruction skal lægge Wacken ned.
Det første, der slår mig, er, at det føles som en meget lille scene i forhold til den størrelse, jeg af en eller anden grund altid har tænkt, at Destruction har. Antallet af fremmødte publikum siger dog alligevel andet, da der ikke er synderligt proppet inde i det store telt. Bevares, der er okay fyldt ud foran selve scenen, men der er ikke nogen umiddelbar udfordring i at komme langt op foran, hverken i forhold til generel menneskemængde eller moshpits.

Lyden buldrer løs, og man har til tider svært ved at rigtigt høre riffsene helt ordentligt. Der er virkelig meget stortromme, som formår at overdøve det meste af den anden instrumentation. Thrash er ikke den genre, der kræver mest definition eller separation i forhold til instrumenterne, så lyden ødelægger ikke totaloplevelsen.

Bandet spiller egentlig glimrende, og jeg opfanger ikke nogle fejl. Sammenspillet er helt klart velsmurt, og Destruction ved i sandhed også, hvordan de bedst formår at spille sammen. Deres optræden er dog en kende stillestående og foregår størstedelen af koncerten på tysk, hvilket er lidt ærgerligt, da Wacken vel efterhånden nærmere er blevet en international festival end en tysk festival. Vi er i hvert fald mange, der ikke forstår tysk på festivalen, så man kunne måske stadig godt have talt bare en smule mere til sine internationale fans.
Bandet kommer ikke ordentligt udover scenekanten og får ikke rigtigt sat gang i den store thrashfest, som man havde håbet at få ved at se Destruction i Tyskland.

Havde Destruction mon gjort sig bedre på en større scene, kommer jeg til at sige for mig selv?
Jeg havde klart regnet med, at de var større i Tyskland end dette, men alligevel er det ikke et voldsomt fremmøde. Desuden formår koncerten ikke rigtigt at tage ordentligt fart og føles langt hen ad vejen mere som en ting, der blot skal overstås.

Destruction er bestemt ikke et dårligt band, og de spiller godt, men showet på Wacken lader nu en tilbage med et ønske om noget mere med et voldsommere show. Hvis de ikke kan lægge en scene som W.E.T stage ned, så er de måske heller ikke fede nok til at skulle på de større scener lige nu.

Share this article

Recent posts

Perfektionistisk progressivitet

Anmeldelse af: Iotunn - Access All Worlds. 26. februar 2021. Metal Blade Records. Dansk/færøske Iotunn har med deres seneste album, ’Access All Worlds’, begået intet...

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Popular categories