Anmeldelse af: Children of Bodom. Faster, Wacken Open Air. 03. august 2018

Children Of Bodom fyldte pladsen foran Faster scenen på Wacken godt ud med publikummer, men havde et show, der ikke formåede at imponere synderligt

Foto: PR

Children of Bodom er et band, der har en sjov størrelse.
De har aldrig rigtigt klikket her, og alligevel nød jeg i fulde drag deres koncert på Wacken tilbage i 2008. Man kunne dengang ikke klandre bandet for at mangle et stort show samt en god portion selvironi rystet ind i posen med de solide riffs, hurtige soli og generelt veludførte instrumentation.
Dengang huskede man (eller i hvert fald jeg) meget bandet for at spille små sjove popcovers live. Dette gør bandet ikke til dette års Wacken, og lidt af humoren og det gode glimt i øjet, som jeg ellers husker bandet for, føles en kende tabt.

Jeg har som sagt aldrig dyrket bandet, men må da sige, at de har lavet adskillige solide baskere, som altså altid er fede live. Der bliver ikke serveret mange af dem i dag, men til min store fryd får vi da heldigvis det geniale nummer “Angel’s Don’t Kill” midtvejs i sættet. Dette er det absolutte højdepunkt for mit vedkommende, og heldigvis sidder nummeret da også lige i skabet. Bandet formår at få deres publikum med på strabadserne, og der er igennem næsten hele koncerten godt gang i den oppe på de forreste rækker.

Bandet spiller glimrende og har egentlig en okay lyd. Vokalen går desværre ikke altid helt skarpt igennem, som den til tider har for vane på de store scener til Wacken. Forsanger og guitarist, Alexi Leiho, imponerer bestemt med sin tekniske kunnen på guitaren, men showet føles en kende fladt i forhold til, hvad man har oplevet fra bandet tidligere. De sange, der skal tæske publikum igennem, formår ikke at blive leveret med den enorme overbevisning, som de egentlig fortjener.

Generelt er sættet måske en kende kort. Children of Bodom mangler i hvert fald nogle ekstra sangere i deres sætliste. Et nummer som “Sixpounder” var desværre utroligt fraværende, hvorimod vi til gengæld fik en glimrende version af “Hatecrew Deathroll” imod slutningen af sættet.

Children of Bodom får leveret en koncert der, på trods af sit stærke sammenspil og egentlig velfungerende sange, aldrig rigtigt formår at komme op på et højt niveau.