Alice Cooper

Tung sol over Roskilde

-

Anmeldelse af: Alkymist @ Rising Roskilde Festival 2/7-19

Alkymist leverede en tung koncert, der aldrig rigtigt fangede publikum, på trods af god kvalitets doom

Da Alkymist går på er det som om at vinden lægger sig en anelse og solen begynder pludselig at titte frem, på denne ellers kolde og lidt dunkle tirsdag på årets Roskilde festival.

Der er dømt tunge løg og hård metal.

På trods af at det er en kende antiklimatisk i solskindet så kører musikken heldigvis derudaf, og den taler så ganske glimrende for sig selv. Lyden er dejligt støvet og gumpetung, præcis som genren foreskriver.

Publikum er utroligt nok lidt med på den, endda på trods af at doom er en af de sværere subgenrer indenfor metal at hoppe ind i. I hvert fald nok til at der kan nikkes tungt, rundt omkring.

Vokalen sidder lige i skabet, og minder egentlig en del om Kirk Winstein fra Crowbar, og dette menes absolut som en enorm kompliment!

Sammenspillet i bandet sidder pænt stramt, hvilket ellers er sværere end man regner med, i så enormt lavt et tempo som Alkymist bevæger sig rundt i. Det virker slæbende, tungt og tørt.

Som koncerten skrider frem bliver publikum desværre lidt mere træge i det. Fremmødet er desværre heller ikke imponerende, men bandet forsøg stadig på at få de der er mødt op til at ryste med garnet.

Dette slår dog ikke Alkymist ud af kurs, og de leverer altså en glimrende koncert på Rising scenen.

ANTAL STJERNER

Alkymist

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: Alkymist @ Rising Roskilde Festival 2/7-19 Alkymist leverede en tung koncert, der aldrig rigtigt fangede publikum, på trods af god kvalitets doom Da Alkymist går på er det som om at vinden lægger sig en anelse og solen begynder pludselig at titte frem, på...Tung sol over Roskilde