Alice Cooper

Tygers på spring og i skjul

-

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang – Ritual. Release 22. november via Mighty Music/Target.

Tygers Of Pan Tang har engang været en vildkat – nu er de mere en tæmmet huskat, der dog stadig kan hvæse, skyde ryg og slå kløerne i et bytte.

 

Ritual er mere dyster og mørk end den selvbetitlede forgænger fra 2017. Det ses både på albumcoveret og høres på sangene. Det klæder dem med mere tyngde, og sangene er heldigvis stadig lette at synge med på. Det er tydeligt, at Tygers Of Pan Tang stadig kan deres kram. 

Selvom der er mange gode uptempo rocknumre med fremragende guitarsoli og lyriske passager, er der heldigvis også plads til de stille ballader “Words Cuts Like Knives” og “Love Will Find A Way”. De er yndefulde og yndige ligesom “Angel In Disguise” og “I Got The Music In Me” fra den selvbetitlede forgænger.

Allerede på det første nummer, “Worlds Apart”, føler man bandets nærvær og energi.
På “Spoils Of War” spiller specielt trommerne en dominerende rolle. Der er gamle march-trommer, hvilket kunne lyde som, noget Sabaton havde lavet bare bedre. Guitarsoloen tager også kegler – der er næsten strike.
“The Art Of Noise” er også en af mine favoritter, fordi den viser perfekt, hvordan “larm” bliver til kunst. 

Der er kun ét originalt bandmedlem tilbage fra 1978 og debuten Wild Cat (fra 1980), som er den ene guitarist Robb Weir. De fire andre er kommet til undervejs, senest den anden guitarist, Micky Crystal, der steg ombord i 2013. Antallet af tidligere medlemmer runder hele 20(!) forskellige personer. Det skyldes, at der har været fire forsangere, fire bassister, fem trommeslagere og syv guitarister. Det er lidt overvældende, så man kan godt diskutere, om det stadig er “Tygers Of Pan Tang”, eller om de skulle have skiftet navn undervejs. Men det er blot en detalje.

Tygers udfylder deres egne sko, som man skulle tro, at de aldrig har haft andet fodtøj på. Med denne plade tror jeg heller ikke, at de stiller træskoene lige foreløbig. Men kan slet ikke høre, at det er nogle halv-gamle mænd, og det er deres 13.(!) studiealbum – de har stadig en spilleglæde og talent, så man skulle tro, at de stadig var i 30’erne – også live. På Nordic Noise 2017 og 2019 så jeg Tygers, og jeg var meget imponeret over deres niveau. Deres genre “new wave of british heavy metal” (NWOBHM) er måske knap så ny længere, men de spiller stadig, som om de var i deres tyvere.

Tygers Of Pan Tang er klassisk “far-rock”, men ikke på den dovne, halv-kedelige, bedrevidende, platte og brokkende måde – men den seje måde, hvor faren spiller musik fra sin ungdom til sit barn. Sådan en far, man selv gerne vil have. 

På Ritual er Tygers i topform med fart over feltet og i fuld firspring, men de er også lidt kryptiske, mystiske og skjulte, hvilket er gode egenskaber for en tiger og et rockband. 

 

Trackliste:
Worlds Apart
Destiny
Rescue Me
Raise Some Hell
Spoils Of War
White Lines
Words Cuts Like Knives
Damn You!
Love Will Find A Way
The Art Of Noise
Sail On

REVIEW OVERVIEW

Tygers Of Pan Tang - Ritual

Share this article

Recent posts

Perfektionistisk progressivitet

Anmeldelse af: Iotunn - Access All Worlds. 26. februar 2021. Metal Blade Records. Dansk/færøske Iotunn har med deres seneste album, ’Access All Worlds’, begået intet...

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Popular categories