Alice Cooper

Tygers på spring og i skjul


Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang – Ritual. Release 22. november via Mighty Music/Target.

Tygers Of Pan Tang har engang været en vildkat – nu er de mere en tæmmet huskat, der dog stadig kan hvæse, skyde ryg og slå kløerne i et bytte.

 

Ritual er mere dyster og mørk end den selvbetitlede forgænger fra 2017. Det ses både på albumcoveret og høres på sangene. Det klæder dem med mere tyngde, og sangene er heldigvis stadig lette at synge med på. Det er tydeligt, at Tygers Of Pan Tang stadig kan deres kram. 

Selvom der er mange gode uptempo rocknumre med fremragende guitarsoli og lyriske passager, er der heldigvis også plads til de stille ballader “Words Cuts Like Knives” og “Love Will Find A Way”. De er yndefulde og yndige ligesom “Angel In Disguise” og “I Got The Music In Me” fra den selvbetitlede forgænger.

Allerede på det første nummer, “Worlds Apart”, føler man bandets nærvær og energi.
På “Spoils Of War” spiller specielt trommerne en dominerende rolle. Der er gamle march-trommer, hvilket kunne lyde som, noget Sabaton havde lavet bare bedre. Guitarsoloen tager også kegler – der er næsten strike.
“The Art Of Noise” er også en af mine favoritter, fordi den viser perfekt, hvordan “larm” bliver til kunst. 

Der er kun ét originalt bandmedlem tilbage fra 1978 og debuten Wild Cat (fra 1980), som er den ene guitarist Robb Weir. De fire andre er kommet til undervejs, senest den anden guitarist, Micky Crystal, der steg ombord i 2013. Antallet af tidligere medlemmer runder hele 20(!) forskellige personer. Det skyldes, at der har været fire forsangere, fire bassister, fem trommeslagere og syv guitarister. Det er lidt overvældende, så man kan godt diskutere, om det stadig er “Tygers Of Pan Tang”, eller om de skulle have skiftet navn undervejs. Men det er blot en detalje.

Tygers udfylder deres egne sko, som man skulle tro, at de aldrig har haft andet fodtøj på. Med denne plade tror jeg heller ikke, at de stiller træskoene lige foreløbig. Men kan slet ikke høre, at det er nogle halv-gamle mænd, og det er deres 13.(!) studiealbum – de har stadig en spilleglæde og talent, så man skulle tro, at de stadig var i 30’erne – også live. På Nordic Noise 2017 og 2019 så jeg Tygers, og jeg var meget imponeret over deres niveau. Deres genre “new wave of british heavy metal” (NWOBHM) er måske knap så ny længere, men de spiller stadig, som om de var i deres tyvere.

Tygers Of Pan Tang er klassisk “far-rock”, men ikke på den dovne, halv-kedelige, bedrevidende, platte og brokkende måde – men den seje måde, hvor faren spiller musik fra sin ungdom til sit barn. Sådan en far, man selv gerne vil have. 

På Ritual er Tygers i topform med fart over feltet og i fuld firspring, men de er også lidt kryptiske, mystiske og skjulte, hvilket er gode egenskaber for en tiger og et rockband. 

 

Trackliste:
Worlds Apart
Destiny
Rescue Me
Raise Some Hell
Spoils Of War
White Lines
Words Cuts Like Knives
Damn You!
Love Will Find A Way
The Art Of Noise
Sail On

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Tygers Of Pan Tang - Ritual

Discover

Latest

Tredobbelt australsk walkabout

Anmeldelse af: Northlane, Polaris og Void Of Vision. Hotel Cecil. 04. dec. 2019.   Walkabout er en gammel australsk tradition for Aboriginals, hvor unge mænd tager...

LOVE THY NEIGHBORINO!

Anmeldelse af: Okilly Dokilly og Hanging The Nihilist. Spillestedet Stengade, Kbh - 04. dec 2019. Hylende morsomme, super hurtige og fyldt med én donut -...

Årtiers musikalsk solskin i én koncert 

Anmeldelse af: Nightwish - Decades: Live In Buenos Aires. Udgives 6. december 2019 via Nuclear Blast Records.  30. september 2018 spillede Nightwish i den...

Fotoreportage – Delain

Fotoreportage fra: Delain + Arkona. Pumpehuset, Kbh. 30. november 2019. Galleri af: Tommy Sonne Skøtt      

Aloha, Nosferatutu og musikalsk ekstase

Anmeldelse af: Devin Townsend. Amager Bio, Kbh. 25. november 2019. Devin Townsend var i bedste vanlig stil i hopla, da han besøgte Amager Bio med...