Alice Cooper

Vanvittig vild Vision!

“Youtopia” af The Vision Ablaze, 2015, Mighty Music

Uden sidestykke har vi her at gøre med årets danske – måske også internationalt – bedste plader med “Youtopia”. Store ord? Enig, men det kan skam forsvares, selvom ordet ‘forsvar’ her burde erstattes med lovprisning.

Så skete det endelig. De berømte seks horn bliver for første gang trukket op af hatten via denne anmelders pen gennem sit virke hos Metal A Day. Det er hverken sket med Sucide Silence live, bøger med Metallica eller en film om Kurt Cobain, så hvorfor fortjener danskernes udspil topkarakter?

Fordi de er ALT, hvad man lyster fra et moderne band, som på én og samme tid kan blande det det episke, melodiske, tunge og visionære i ét, uden at det føles forceret. Det bedste eksempel er immervæk Peter Kelkelunds vokal. Han Mestrer med stort “M” alle disciplinerne i metal-vokal regi. Han growler, synger og råber, så det lyder ærligt og oprigtig, men mest af alt – teknisk dygtigt. En sjældenhed på verdensplan.

Og Brian Porsche og Marcus Grønbech kan på deres guitar-eskapader få henholdsvis Bjørn Gelotte og Jesper Strømblad – begge mest kendte fra deres gang i In Flames – til at ligne skolebørn med propeller i hatten og fostervand bag ørene, der finder “Smoke on the Water” for besværlig at kunne. For Brian og Marcus kan deres streng-instrumenter til hudløshed.

Bands som Kamelot, Amorphis og des lige har tydeligvis ikke levet forgæves, og i disse tider, hvor metallen i nogle kroge kan synes stagneret, burde disse bands måske begynde at skue mod vores lille hjørne af Danmark, hvor The Vision Ablaze huserer? Ja, det er faktisk min bedømmelse efter en lille gennemtænkning.

Jacob Hansen (mest kendt for sin produktion af Volbeat) beviser bag sine knapper i produktionen, at han tydeligvis har nået en liga, hvor han kan begå sig med de største producere. Bare lige, så produceren også får som fortjent.

Ja, når det er så sjældent, jeg øser ud af positivt ladet superlativer, så bliver jeg nødt til at slutte denne anmeldelse af med en gennemtærsket floskel: For Youpia-titlen henleder selvfølgelig til filosoffen Thomas Moore, der skabte et tentativt forsøg på det ideelle samfund. “Youtopia” er sgu noget nær perfektion, drenge. Fra den sønderknusende “Absent” til den episke dræber “Monster”. ‘Amen, ikke et øje burde være tørt for den sande kender af metal.

Du snyder virkelig dig selv for at stifte bekendtskab med årets formentlig bedste udgivelse, hvis du ikke lytter til “Youtopia” fra The Vision Ablaze. Og så er det sagt!

Tjek eventuelt albummet i vores Spotify-player her:

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

REVIEW OVERVIEW

The Vision Ablaze - Youtopia

Discover

Latest

Tygers taber terræn

Anmeldelse af: Tygers Of Pan Tang - Ambush (reissue). Release 18. september 2020 via Mighty Music/Target Group.   Britiske Tygers Of Pan Tang er særdeles aktive...

Lidt fra hver ende af spektret

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september. Del 2 af 2. Hvor førstedagen af årets udgave af Raise Your Horns-festivalen...

Det skete – rent faktisk – i de dage!

Anmeldelse af: Raise Your Horns 2020. Musikhuzet, Rønne. 11. - 12. september 2020. Del 1 af 2. Det er næsten ikke til at tro, men...

Chill Anselmo

Anmeldelse af: En Minor - When The Cold Truth Has Worn Its Miserable Welcome Out. 04. september 2020 via Season of Mist. Der skrues op...

Fotoreportage: Artilley + Manticora

Fotoreportage fra: Artillery + Manticora. Amager Bio, Kbh. 04. september 2020. Hvordan ser metalkoncerter ud anno efteråret 2020 i denne tid? Det kan du få...