Alice Cooper

Vi siger “Fuck mænd, der hader kvinder” på Hades

-

Anmeldelse af Vulvatorious på Hades d. 18 Juni 2025 Copenhell

Det københavnske ekstremmetal band Vulvatorious skulle oprindeligt kun have spillet på Copenhells mobil scene, men med Myles Kennedy, der aflyste i sidste øjeblik, trådte de til og skulle åbne Hades scenen. Nu får de den unikke mulighed for at spille hele 3 gange på festivalen.

Foto: Mikkelsen Photo

Jeg har set Vulvatorious spille i Byhaven, så at opleve dem på den næststørste scene på Copenhell var noget af en oplevelse. Fremmødet virkede en smule tyndt, men når koncerten blev annonceret i går aftes, havde jeg heller ikke de store forventninger til et større fremmøde.

Klokken 14 trådte Ditte Krøyer ind på scenen i sin ikoniske hanekam, røde stiletto negle og en hård energi, der var klar til at performe. Resten af bandet var forholdsvis anonyme, men jeg tænker det lidt er meningen, men en frontkvinde som Ditte.

Vulvatorious har stormet på den danske scene og et friskt feminist pust til et meget mandepræget miljø. At se det spille på Hades er fantastisk og jeg vil gerne have mere af det! Krøyers vokal fejler intet og det helt dystre og næsten rådne lyd trænger igennem til publikum. Ditte udspringer ud i feminine bevægelser hist og her, hvilket er en fantastisk kontrast til det meget hårde og voldsomme udseende hun kører. Der bliver ikke råbt til publikum, der bliver skreget!

Under sangen “Så Dø!” bliver publikum splittet op i to, og som vi kender Copenhell på en tør sommerdag, kommer der en god støvsky ud fra pitten og folk er oppe og slås. Ligesom det skal være til et Vulvatorious show.

Der blev leveret et tungt show med vigtige budskaber som “Fuck Fascism!” og retten til fri abort. En af deres mest spillede sange på Spotify “FUCK YOU INCEL” var populær blandt publikum der gik med på at give en fuck finger “to all the men who hurt women”. Vulvatorious tager alle de vigtige emner op med deres musik. Vi lever i en fucked up verden for tiden og det er yderst vigtigt at se protest på scenerne og italesætte de problematikker vi står over for. 

En last minute booking, men Vulvatorious formåede at levere et kvalitets show med vigtige budskaber. Fuck mænd og ja tak til flere stærke kvinder på de store scener!

Se hele galleriet af Mikkelsen Photo herunder

Sonia El Moumi Nielsen
Sonia El Moumi Nielsen
Konceptudvikler og SoMe-nørd med en kærlighed til hardcore

ANTAL STJERNER

Vulvatorious

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Vulvatorious på Hades d. 18 Juni 2025 Copenhell Det københavnske ekstremmetal band Vulvatorious skulle oprindeligt kun have spillet på Copenhells mobil scene, men med Myles Kennedy, der aflyste i sidste øjeblik, trådte de til og skulle åbne Hades scenen. Nu får de den...Vi siger "Fuck mænd, der hader kvinder" på Hades