Anmeldelse af YOB, Radar, 13. september 2016
Kan Aarhus doome igennem på en varm tirsdag aften hvor man mest af alt bare har lyst til at drikke nogle øl imens man griller?
Anmeldt af: Bastian Reinholdt Madsen
Det skulle jeg ned for at finde ud af på Radar, den eftersigende varmeste Septemberdag siden 1947. Aftenens menu stod på tung sludge og doom i form af Black Cobra og YOB.
Black Cobra
Før vi kunne få serveret hovedretten, skulle der varmes op med en forret, bestående af bandet med det, i Danmark, nok knap så godt sælgende navn, Black Cobra. Bandet består kun af det allermest essentielle: Trommer, guitar og vokal – naturligvis kun udført af to personer.
Musikalsk set er Black Cobra ovre i noget amerikaner-sludge med en god omgang punkede elementer. Det minder mig mest af alt om en lidt mere smadret og knap så gennemført udgave af High On Fire, knap så gennemført, fordi der ind imellem manglede lidt mere melodi i musikken, som er en af de ting, der gør et band som High On Fire så fede, som de er. En anden hage, der var ved Black Cobra-koncerten, var, at man som publikum kom til at savne den manglende bas. Umiddelbart vil jeg dog mene, at det lød og lignede, at forsanger og guitarist, Jason Landrian, gjorde op for dette ved at køre sin guitar igennem både guitar- og basforstærker – et meget populært træk i genren, men ikke desto mindre ikke helt det samme, som at der er en rigtig bas med en reel bassist.
Der, hvor Black Cobra helt klart var fedest, var, når de varierede imellem det langsomme sludgede og det hurtige punkede. Faktisk så havde de helt abnormt voldsomme temposkift i deres musik, som faktisk fungerede skide godt. Desværre var bandet ikke altid helt tight, og til tider blev en kende ensformigt, hvilket i den grad gik udover helhedsbilledet, man fik af dem denne varme tirsdag aften på Radar.
YOB
Efter en god omgang frisk og køligere luft, blev det endelig tid til aftenens hovedret, og hvilken hovedret det skulle vise sig at være! Denne anmelders bekendtskab med YOB før denne koncert kan kun betragtes som ’’svært begrænset’’. Det tør godt garanteres, at denne koncert vil lave heftigt om på mit forhold til YOB. For fanden det, der flød ud af højtalerne nede på Radar, var uden tvivl blandt noget af det ypperste, jeg har hørt indenfor Doom-genren i virkelig langt tid.
Bandet består i alt sin enkelhed af guitar, vokal; bas og trommer – det er en velafprøvet trio, som for det meste fungerer, og det gjorde det i den grad denne aften. Vi er ude i et band, der er skrabet ned til kun det essentielle, men som alligevel formår at virke enormt knusende i deres lyd og udtryk. Modsat Black Cobra var YOB i øvrigt super tight med meget få enkelte undtagelser af noget clean-guitar, der ikke lød som om, det sad helt i skabet.
Musikalsk set virker YOB for mit vedkommende som en meget atmosfærisk version af Electric Wizard blandet med en knivspids Mastodon. Faktisk er denne beskrivelse ikke engang helt rammende, for i princippet så er YOB egentlig bare YOB: de er noget lidt for sig selv. En kæmpe stor tommel op skal der falde for en helt fantastisk fed vokal! Mike Scheidt synger for vildt! Han har noget helt specielt over sin stemme, som rammer den perfekte atmosfære til doom, og så er han helt vildt god til at variere sin vokal imellem det pæne og rene, det onde og beskidte. Der var reelt et tidspunkt under koncerten, hvor det lød som en lækker kvinderøst fra scenen, så meget, at man faktisk næsten blev overrasket over at se en stor svende med bakkenbarter stå ved mikrofonen.
Igennem bandets koncert på Radar fik de skabt en helt speciel følelse, som om tilskueren blev slæbt igennem en mørk sumpet skov imod en form for satanisk hekse- eller Voodoo-ritual. Man blev nærmest hevet ind i et andet univers.
Showmæssigt var YOB en noget introvert omgang, hvilket dog passede glimrende med deres stil og udstråling. De er simpelthen ikke den type band, der skal stå og fortælle jokes eller sige “skål” imellem hvert nummer, det er der slet ikke behov for, når musikken taler så fint for sig selv. Under numrene var der godt gang i den oppe på scenen, hvor de tre musikanter formåede at vise en god form for energi og overskud i forhold til deres sammenspil.
Lyden til YOBs koncert var fremragende, Radar formår generelt set næsten altid at have et ganske glimrende lydbillede til deres koncerter.
Da YOB ville i gang med deres sidste nummer på dagens setliste, fik de glædet en god bunke fans oppe foran ved simpelthen at droppe det nummer, de skulle have spillet til fordel for et nummer, som der blev råbt efter – det er utroligt god stil og desværre en sjældenhed, at et band har guts til at spille noget, som ikke står på en fast tour-setliste. Hatten af for det! Specielt så godt og tight som det nummer blev spillet!
Desværre føltes koncerten en anelse kort, det er ikke mange numre et doom-band får fyret af på de lige godt og vel 50 minutter, de spillede. Derfor var det netop også på sin plads med et ekstranummer, og det fik det doom-sultne publikum på Radar også serveret, på trods af at bandet egentlig skulle af – god stil!
