I marts havde Zeppelin Rock Bar 10årsjubilæum, og i næste uge udkommer Blazing Eternity med et nyt album efter 21 års pause, så derfor har vi snakket med Peter Mesnickow, som står bag begge projekter.  

Foto: Bjarke Ahlstrand

Hvorfor tager du til koncerter?

”For primært at opleve den musik, jeg holder af, live. Og gerne i selskab med gode venner. Men ligeledes for at opleve nye bands. Jeg må indrømme, at jeg ikke har gået nok til koncerter med navne, jeg ikke kendte de seneste par år. Men et af mine nytårsforsæt i år var at komme ud til et vist antal koncerter med ukendte (for mig) navne – inden for forskellige stilarter.

Koncerter, hvor jeg tager alene afsted og blot fokuserer på musikken, og det kan sagtens være på en kedelig mandag. Der er ikke noget bedre, end når man får gåsehud og den helt rigtige følelse i kroppen, når man hører et live-band med en lyd, der går rent ind. Desværre sker det ikke ofte nok med den slags oplevelser”.

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

”Det er godt nok svært at sige. Men eksempler kunne være Dead Can Dance i Beograd i 2019, Martin Hall på Bremen Teater i 2018, Manes på Inferno i Oslo i 2004, The Cure i Tempodrom i Berlin 2002 og ikke mindst Hamferd på G! Festival i Gøta på Færøerne i 2014.

Og ved samme lejlighed – Eivør solo i en stue med 15 andre mennesker samme år på G!. Uforligneligt! Senest har det været Solbrud i DR Koncerthuset i februar – en helt grotesk, sublim koncert! Udover det har jeg har helt sikkert glemt nogle koncerter, jeg burde nævne!”.

Hvilken koncert var så den værste?

”Det er endnu sværere at sige. Men jeg har set mange virkelig ringe koncerter gennem tiden. Men jeg vil ikke nævne navne på mindre bands – tværtimod vil jeg gerne udskamme giganter, der får millioner af kroner for at spille, men er pisseligeglade. En af de koncerter var f.eks. Red Hot Chili Peppers på Roskilde Festival i 2007, som var en af de mest latterlige koncerter, jeg har overværet. Men det ER jo trods alt snart 20 år siden.

Men der turnerer også et shitshow af adskillige bands pt., der får kæmpe beløb for at spille, men hvor udfaldet virkelig svæver i vinden fra dag til dag. Det er uforskammet at have så lidt selvindsigt og personlig ære, at man giver fanden i, at man ikke har kunne levere varen i årevis, men kun lever højt på at spille gamle klassikere serveret i en så tvivlsom karakter, at selv Oslo-båden burde sige nej tak.

En anden kategori inden for dårlige koncerter kan også være, hvis det er på et kæmpe venue, hvor man bliver drevet rundt som kvæg af aggressive security-folk, lyden er dårlig, en 0,4 fadøl koster 70 kr., og billetten har kostet 700 kr. Den slags oplevelser prøver jeg dog på forhånd at undgå nu om dage”.

Er der et artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig?

”Nyt og nyt… Jeg synes, at et band som Iotunn er kriminelt undervurderet i Danmark – på grænsen til det absurde. De er jo voldsomt fede, spiller pissegodt, lyder ikke som andre herhjemme, er signet til Metal Blade – og Enslaved er endda blevet vilde med dem. Men det er typisk dansk. Der er tit en domino-effekt, hvor alle zoomer ind på de samme bands samtidig – og ikke opfanger, når der er bands der er unikke og lyder helt anderledes”.

Hvad er den bedste festival i Danmark?

”Det er for mig helt sikkert Metal Magic i Fredericia. Det er en festival, hvor jeg elsker at efterlade hjernen i København og så ellers drikke ekstremt mange fadøl; høre både velkendte og ukendte navne og hænge ud med en masse gamle venner. Ren havefest!

Næstved Metalfest er også en favorit. Nu har jeg jo så været DJ der de seneste tre år, men jeg elsker den der hyggestemning, der er på både Metal Magic og Næstved Metalfest, hvor man kender en masse gode folk, og der er den der intime havefest-stemning – hvor der ikke er nogen, der kigger skævt til en, der er gået kold midt i det hele efter for mange guldøl”.

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

”Copenhell har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg har været der siden det første år, og da Refshaleøen ligger 15 min. væk fra, hvor jeg bor, har det været svært at holde sig væk, he he. Det er dog blevet en meget stor festival efterhånden, og de seneste par år har jeg følt mig virkelig overrumplet derude.

Ekstremt mange mennesker rundt om en fra man kommer, til man går. Måske det bare er fordi, man er blevet ældre, at man har det hårdere, hvad det angår, ha ha. Den bedste Copenhell? Det har nok været en blanding. Man har jo haft en masse gode stunder her og der. Mercyful Fate i 2022 var fantastisk – en total magtdemonstration. Men som helhed var det nok 2016 – tror jeg nok. Mange store fadøl forpurrer desværre tit hukommelsen!”

Spiller du selv i et band?

”Ja, jeg spiller i Blazing Eternity, som udgiver et slags ”comeback-album” d. 19. april. Sidst, vi udgav et album, var i 2003, så det er 21 år siden seneste album. Dog afbrudt af en koncertrække i 2011 og 2012. I sin tid spillede vi bl.a. support for Satyricon i Vega, var på DK-tour med Borknagar og optrådte på Roskilde Festival i 2000 – det skæbnesvangre år med Pearl Jam og den store tragedie. Blazing Eternity optræder på Metal Magic og Næstved Metalfest i år, og der er flere live-events under opsejling”.

Hvad er dit all time favorite artist eller subgenre?

”Mine favorit-kunstnere er så forskellige som The Cure, Martin Hall, Dead Can Dance, Fields of the Nephilim, Devil Doll, Death In June, Darkthrone, Love Shop, gammel Katatonia, Paradise Lost, The Residents, New Order og alt muligt andet. Subgenrer, som jeg dyrker mest, er nok doom/gothic metal, gammelt goth rock, black metal, der skiller sig ud, dark/neo-folk og industrial med den helt rette lyd!”

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

”Både og. Den eneste tatovering, jeg har, er logoet for goth klubben The Black Cat, som har booket koncerter og lavet events i snart 25 år med mig som primus motor i en hel del af årene. Tatoveringen blev lavet i Rusland i 2017 efter indtagelse af en del vodka. The Black Cat har betydet en masse for mig, derfor endte logoet som en tatovering. Men ellers er der ikke planer i den retning lige nu”.

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

”Hmm, det bliver nok til færøske Hamferð i Pumpehuset d. 24. april. Det er et band, som jeg virkelig holder meget af, så der står jeg helt sikkert. Men inden da kommer jeg helt sikkert til at troppe op til et par koncerter, hvor jeg på dagen spontant tager afsted. Jeg er blevet meget glad for spillestedet Alice, der byder på alt fra noise-jazz til avantgarde trommemusik til stammemusik til black og doom metal.

Jeg elsker at høre noget helt nyt og bizart, som jeg ikke havde regnet med at kunne lide. Generelt synes jeg, at København har nogle virkelig gode spillesteder. Om det så hedder Stengade, Beta, Rust, Loppen, Pumpehuset, VEGA, Mayhem, osv. Jeg har dog en svaghed for Amager Bio, når det drejer sig om større koncerter. Der synes jeg bare, at alt lige fra indretning til sal til scene til udskænkning til de ansatte/frivillige bare er noget helt særligt, der i den grad ”spiller”.