Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Adrian Utzon Dietz

-

Guitarist i Solbrud, Adrian Utzon Dietz, har mellem udgivelsen af deres nye album, IIII, og deres koncert i DR Koncerthuset d. 10. februar, svaret på vores koncert-spørgsmål.

 

Foto: Linda Gabor

 

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg kan ikke lade være. Musik er noget af det mest meningsfyldte og glædesforbundne i mit liv, og til gode koncerter bliver nydelsen forstærket af fællesskabet … Nogle gange bliver man stadig nødt til at komme op at surfe crowden, selvom man har lovet sig selv ikke at gøre det igen, efter dengang man knaldede hovedet ned i gulvet til Night Fever i Ungdomshuset og fik en mild hjernerystelse. Det er en stor del af mit sociale liv og mit liv i det hele taget at spille og opleve musik, og jeg synes, der er et rigtig fint fællesskab omkring det herhjemme. Faktisk er det også til andres koncerter at jeg ofte finder stor inspiration til det musik jeg selv laver. Tit tager jeg mig selv i at betragte et band og måske stå og stene eller syre lidt ud for mig selv, mens nye ideer til noget jeg arbejder på tager form, og gerne uden at det behøver være videre beslægtet med det jeg egentlig står og lytter til.

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Det er altså rigtig svært kun at vælge én … Men okay: Jeg hørte Roger Waters på Roskilde ’06 – året, hvor jeg selv lige var begyndt at spille guitar og derigennem genopdagede rockmusikken for alvor og havde min debut som Roskilde-gænger, Tool var også fuldkommen hypnotisk for mig det år. Det var lidt som om, mit hoved og hele verden eksploderede den sommer, og det er nok en af grundene til, at rockmusik fylder så meget i min tilværelse endnu.”

 

Hvilken koncert var så den værste?

“Det er til gengæld nemmere at svare på. En dag for en ti år siden hev en kammerat mig med til noget free jazz af en art i en kælder inde i byen. Jeg ser generelt mig selv som okay open-minded og er som regel helt med på at få udvidet min horisont, men denne oplevelse var dog alligevel uden for min personlige grænse for, hvad jeg forbinder med musik. Jeg kan heldigvis ikke huske navnet på trioen, der bestod af guitar, saxofon og trommer, der hver især for det meste improviserede derudad, den ene mere vanvittigt end den anden. Jeg er sikker på, at de nok var dygtige musikere, men det var en så diskant og asynkron kakofoni, de frembragte, at jeg simpelthen ikke kunne holde ud at være i lokalet mere end få minutter.”

 

Er der et artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed (for nylig)?

“Ja, herhjemme er det for nylig Nake, som jeg har set tre gange. Interessant instrumental progressiv rock eller metal af en håndfuld benhårde musikere, der virkelig leverer deres vare overbevisende og kontant. Dem kan jeg godt se for mig overtage de større scener med tiden. Forrige weekend holdt de release på Basement, og som opvarmning var bl.a. en solist ved navn Emil Palme, der spillede på guitar med sten … (!) Jeg har aldrig set nogen spille guitar på den måde, og jeg må indrømme, at jeg tabte underkæben ned på betongulvet et par gange undervejs. På et tidspunkt lød den ene mand med sin el-guitar som et helt strygerensemble!”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Det var nok Heavy Days in Doomtown, der blev afholdt ved Ungdomshuset Dortheavej. I dag må jeg indrømme, at Copenhell som regel gør det, det skal for mig. At vi kan have så stor en metalfestival i Københavns baggård er et privilegium, jeg kun kan være taknemmelig for med en passende størrelse, varighed og som regel en okay bredde i programmet i dag også med afstikkere i klassisk rock.”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Lineup-mæssigt var 2022 for vil, med akkumulerede headlinere fra de corona-aflyste år: Metallica, Judas Priest, Kiss, Mercyful Fate og Iron Maiden på samme plakat. Men der har været mange gode år derude, hvor solen og det gode selskab har skinnet, og øllet flydt.”

 

Spiller du selv i et band?

“Ja, jeg spiller i Solbrud, og det har jeg nu gjort i snart 15 år, for at det ikke skal være løgn. Vi startede med at spille sammen som et vildt thrash-punk band i et halvt års tid, inden Troels og hans bror kom frem til, at vi hellere skulle spille black metal og være en tand mere seriøse. Udover Solbrud som mit primære band har jeg også spillet guitar med bl.a. Demon Head, Sulphurous og The Hyle.”

 

Hvad er dit all time favorite artist eller subgenre?

“Igen kunne jeg nok nævne op mod de første 100 artister, jeg virkelig skatter højt, men hvad angår subgenrer, er det helt afgjort 70’ernes eksplosion af sublim rockmusik, der står mit hjerte mest nært, og det er en stilart, jeg stadig går på opdagelse i på daglig basis.”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Nej, jeg har kun en enkelt tatovering på skulderbladet. En slags “family crest” jeg deler med min søster. Jeg nøjes med at vise min kærlighed til musik med t-shirts, der kan tages af og på.”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Ja, det må jo så blive vores release-koncert med Solbrud i DR’s Koncertsal … For en gangs skyld er jeg en smule spændt. Vi har en hel del ekstra kort i ærmet til det her show, og det er et ret udfordrende set at spille det nye album ud i ét. Så kom ud og vær vidne til et one-of-a-kind Solbrud-show!”

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Share this article

Recent posts

Popular categories