Alice Cooper

Højspændt AC/DC

-

Selvom man indtager den jyske hovedstad som et amputeret, aldrende band, kan man stadig tage kegler som et ungt rockband!

Der var noget palaver med en tidligere trommeslager, brormand Malcolm Young på spaden har det skidt med helbredet og må forlade bandet, ligeledes har forsanger Brian Johnson det ikke så heldigt med hørelsen for tiden.

ALT det fordampede i fastlandet milde sommeraften på Ceres Park, hvor det australske rock-ensemble AC/DC havde hyret forsangeren fra Guns N’ Roses til at agere frontskråler på ubestemt tid, mens Johnson kommer sig. Jeg erklærer hermed, at hvis mand ikke kunne ane blot en flig af kvalitet og værdig erstatningsværdi i Axl, så mangler man musisk forståelse. Punktum.

For det var en prægtig præstation vores – lad os bare indrømme det – aldrende rockdrenge trakterede de omkring 46.000 fremmødte med. Vi var omkring de klassiske evergreens som “Thunderstruck” til nyere indslag som “Rock or Bust” og… Ja, man kunne fortsætte i en evighed. AC/DC-koncertvante gængere fik med stor sandsynlighed, hvad de havde efterlyst, hvilket var samme tilfælde i Roskilde sidste år.

For folk, der af uransagelige grunde, ikke havde oplevet bandet endnu, fik med stor sandsynlighed taget en tiltrængt mødom lige hér, når man dømte ud fra de smørrede smil hos de fremmødte.

Der var ikke så meget pis i de omtrent 23 numre, som koncerten varede: Det var bare uforfalsket, lækker rockmusik, som både du, din far – og næsten også bedstefar – kan li’ det.

Hvis dette bliver bandets sidste koncert på dansk jord, så takkede de af med maner! Vi gi’r jer en salut herfra, fordi i altid rocker så fedt!

N.B. Selve koncertforholdene på Ceres Park er blevet omtalt nær og fjern. Derfor lader vi fokus være på musikken her.

ANTAL STJERNER

AC/DC

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Selvom man indtager den jyske hovedstad som et amputeret, aldrende band, kan man stadig tage kegler som et ungt rockband! Der var noget palaver med en tidligere trommeslager, brormand Malcolm Young på spaden har det skidt med helbredet og må forlade bandet, ligeledes har forsanger...Højspændt AC/DC