Alice Cooper

Rockede tøser og pudekamp

-

Taras og Gabriellas, High Voltage

En aften hvor vi åbner dørene til High Voltage en time tidligere end normalt, blev en aften hvor vi gav den gas og tæskede hinanden med puder!

Gabriellas 4 ud af 6 horn

Jeg har ikke set eller hørt de 4 tøser før, men skal da helt klart se dem igen! De gik på som de første og satte da gang i festen på en fed måde! 4 glade piger man kunne mærke elskede at lave musik.

Gabriellas var et godt sammensat band, men jeg kunne godt have brugt noget mere energi fra forsangeren, da jeg havde svært ved at skille hende fra bassisten og guitaristen når de sang med. Det er lidt syn da hun sang super godt alene, og overraskede os med en dyb gang growl undervejs i et af numrene!

De havde endda et covernummer af Icona Pops nummer I Love It, som jeg kunne se fik gang i High Voltage!

Piger, i er fede, men jeg kunne godt tænke mig at høre jeres forsanger lidt bedre når i alle synger.

 

Taras

Hold nu kæft piger! Er der nogen der kan fyre den af, så er det jer 3. I har publikum i jeres hule hånd lige så snart man hører jeres intro, som består af introen fra powerpuff pigerne! Intet mindre end perfekt til jer 3 rock chicks.

Undervejs i fortællingen om hvordan pigerne blev til, brager Cecilie, Natasja og Sara den af på bass, guitar og trommer for vildt, og folk vågner op fra bardisken, tørrer savlen af skægget og fjerner ølbrikken fra panden, løber op til scenen og headbanger til musikken!

Dog havde jeg ikke set den komme, at de ville lave pudekamp midt på High Voltage. Halvvejs i koncerten stopper pigerne, og holder et beat på trommerne, imens forsangeren Cecilie beder folk sætte sig ned på hug.. For nu skal vi lave pudekamp.. Sara holder et beat på trommerne imens Cecilie og Natasja smider puder ud til publikum, som ikke kan lade være med at begynde pudekampen før tid. Sara tæller så til 4, og så spiller pigerne et tungt stykke musik imens publikum gør alt hvad du kan for at dække Danmarks største rockbar med dun og fjer!

En fed aften generelt i selskab med Taras, med et par få rytmetab som ikke var noget man som sådan lagde mærke til.

 

Tak for en fed fest!

(Foto: Taras af Alexander (Alec) Tange)

ANTAL STJERNER

Gabriellas
Taras

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Taras og Gabriellas, High Voltage En aften hvor vi åbner dørene til High Voltage en time tidligere end normalt, blev en aften hvor vi gav den gas og tæskede hinanden med puder! Gabriellas 4 ud af 6 horn Jeg har ikke set eller hørt de 4 tøser før,...Rockede tøser og pudekamp