Ulven laver godkendt udgivelse

Coveret til Among Wolves Into the Unknown

Anmeldelse af Among Wolves “Into the Unknown”

Der er dygtig genre-tække at spore hos Among Wolves, uden det dog ender i imposant genialitet

Danske Among Wolves er – efter lidt tekniske problemer – ude med deres tre numre lange EP betitlet “Into the Unknown”, og omend de ingenlunde genopfinder genren metalcore, som EP’en umiddelbart lyder som, så kan mindre bestemt også gøre det.

Jeg havde ved en tidligere lejlighed oplevet bandet live, og jeg var ikke synderligt imponeret. Udover mindre – i min optik – lydproblemer, så følte jeg ikke, at bandet bidrog med noget nyt til genren eller lavede noget banebrydende.

Dog skulle forsanger Jan Patrick Tann Nielsen have flot cadeau for at besidde scenetække som en kombination mellem en jysk tilbagelænet Bo Summer og en fremadbrusende Corey Taylor, hvilket gjorde oplevelsen mindeværdig for mig fremfor musikken.

Det er lidt samme fornemmelse jeg sidder med her efter et par gennemlytninger af Among Wolves’ EP. Det er på ingen måde banebrydende musik eller en videreudvikling af genren, men spille, det kan de skam!

Medlemmerne evner tydeligvis at udnytte deres instrumenter, og man får et positivt fjoget grin i bærret, når man får startet med åbneren “Poison the Well”, for det er godkendt metalcore, modsat andre, som man husker det fra All That Remains, uden Among Wolves rammer helt samme tekniske snilde, kombineret med et anerkendende nik til KillSwitch Engage, med et fravær af den ørehængende melodi, der kendetegner det amerikanske orkester.

Det er også lidt min anke ved, at EP’en kun har tre numre, for de tre numre skiller sig ikke markant ud fra hinanden. Man får som lytter lidt fornemmelsen af, at man har at gøre med tre gennemsnitlige gode numre fra et fuldlængde album. Der bliver ikke taget de store chancer eller leget med sangstrukturen.

Bevares, jeg forventer ikke, at man partout skal smide en drømmende sjæler eller en tilnærmelsesvis deathcore-sang ind på en metalcore-skive, men efter de blot 14 minutter, som er EP’ens varighed, kan jeg stadig ikke efter et par gennemlytninger skelne sangene fra hinanden uden at skæve til titlerne samtidig.

Men som sagt er det ikke ensbetydende med, at sangene ikke er gode! Men jævnfør bandets scenetække tror jeg, at musikken bliver mere mindeværdig af at blive oplevet live fremfor på skive.

Mærkater: , , ,