Metalhovedets guilty pleasure-band

Anmeldelse af Thirty Seconds To Mars, d. 06.10.2024, i K.B. Hallen, Kbh.

Mange af os har med garanti skrålet med på “The Kill” for 18 år siden, men kan man stadig det?

Foto: Anders Groos Mikkelsen

K.B. Hallen er aftenens spillested og et spillested, som jeg ikke har besøgt så ofte igen, dog nåede jeg at besøge det, før det brændte ned og igen efter det blev bygget op på ny.

Min første tanke, da jeg træder ind i salen er: “Gad vide, om jeg er det eneste metalhoved, som har valgt at dukke op til en gang Leto-rock?” – men hurtigt spotter jeg et par trøjer med velkendte navne som “Lorna Shore”, “Bring Me The Horizon” og endda også et par Copenhell-trøjer. Så helt alene var jeg ikke. Størstedelen af publikum virkede til at være par på +35 år, men da musikken gik i gang, var det tydeligt at høre, at de forreste rækker bestod af unge piger, som var kommet for at se hr skuespiller/musiker Jared Leto og brormand, Shannon.

Thirty Seconds To Mars

Det store “A”-lys på scenen tændes op, og et hurtigt beat begynder at brage ud af højtalerne med en bas så dyb, at baren bag mig begynder at vibrere, som om der lå en gammel Nokia og ringede på bordpladen. Introen løber videre, med Shannon godt plantet på trommesættet og resten af band med Jared, the fashionable Jesus, kommer ind på scenen og starter ud med “Up in the Air”, som har både Co2-kanoner, konfetti og et sølvgebis plantet i munden på Jared. Det er ikke en stille start, men nok en start, som publikum havde brug for efter at have lyttet til opvarmningen udført at Oliver Malcolm – en solist, som laver sine egne beats og rapper ind over dem – pænt kedeligt.

Man kan mærke, at publikum er på fra starten, og at festen virkelig går i gang, da bandet spiller “Kings and Queens”. Her bider jeg så mærke i, at Jared måske er ved at være en gammel mand, selvom han af udseende stadig ligner en på 28, for stemmen kan ikke helt nå de høje toner, som den kunne for bare seks år siden, hvor de stod på scenen i Tap 1 og gav den gas – se tidligere anmeldelse.

Første “act” lukkes af med nummeret “This is war”, hvor det er tydeligt, at det har været en højtelsket sang fra publikum, for her kunne 90 % af salen meget af teksten. Nummeret slutter, og lyset slukkes i godt to minutter, før man kan høre en akustisk guitar gå i gang, og på scenen står Shannon alene med en mikrofon i hånden klar til at synge deres nummer “Remedy”.

Hvis man i forvejen har svært ved at se ligheden mellem de to brødre, har man også svært ved det på sangstemmen. Shannon er bedre sat på trommerne end med mikrofonen i hånden, selvom lillebror, Jared, kommer ud med rosende ord om, at Shannon ikke har sunget den sang bedre før end denne aften.

Som de fleste nok ved, så er Thirty Seconds To Mars kendt for at trække deres fans op på scenen, for at de kan danse med – bandet er generelt gode til at inkludere deres fans live, men også på de sociale medier. Denne gang hives to piger op på scenen, som hver især har lavet et lille spil til Jared – den ene en “spin the bottle” og den anden er “Rock, Paper, Scissors”, hvor der spilles om, hvilken sang der skal spilles akustisk af Jared. Flaskehalsen peger på “Alibi”, og han taber i sten, saks, papir og må spille “Northern Lights”, som han næsten kan huske teksten på. Her får han lidt hjælp fra pigen ved sin side med teksterne til sangen og udfører den egentlig ret godt.

Bandet spiller flere af deres sange, men vi alle venter spændt på deres gamle kending – “The Kill” – da den går i gang, er alle inklusiv jeg selv med på fællessang. Det er meget tydeligt, at publikum husker denne sang bedst, og måske er det også meget godt, at de kan synge med, for Jared er lidt træt i stemmen, og selvom han ikke kan nå de helt høje toner længere, formår han alligevel at synge “THIS IS WHO I REALLY AAAAAM” med en flot vokal.

Nå, men er Thirty Seconds To Mars stadig så gode, som de var første gang, jeg så dem varme op for Linkin Park i 2007… Ja og nej; det er et band, som har udviklet sig igennem de snart 20 år, de er ikke lige så rå og hårde, som de var i starten, men de har stadig et godt greb i publikum, og selvom stemmen ikke er helt lige så frisk, som den var dengang, kan Jared stadig synge salen op, så længe at storebror, Shannon, holder beatet!

Se galleriet af Anders Groos Mikkelsen nederst:

SÆTLISTE: