Anmeldelse af Graveyard. VoxHall, Aarhus. D. 27/10-2023.

Det blev til en sand (omend kort) blues-fornøjelse, da svenske Graveyard lagde vejen forbi Smilets by med deres bluesinspirerede retro-rock.

Foto: Sebastian Dammark/ I Do Concerts

Sidst denne anmelder fangede det svenske Stoner/Blues rock band Graveyard, imponerede, svenskerne med deres fremragende, velspillede og tilbagelænede blues-inspirerede Stoner Rock. Stilen er stadig lige så retro som dengang, men med et som oftest meget afdæmpet udtryk, især i forhold til gruppens tidligste plader, som var mere ovre i Stoner-land, læner Graveyard sig mere imod den klassiske blues i dag.

Her til aften får vi serveret et sæt, bestående af dejligt guitar-tung musik (ikke fordi musikken som sådan er tung, men fordi guitaren er enormt fremtrædende), hvor de flotte vokaler (foruden guitaren) står rigtigt skarpt her til aften. Dette forstærkes kun yderligere af, at lyden på VoxHall er eminent her til aften, hvor samtlige instrumenter går rigtigt klart igennem, og man kan føle instrumenteringen i kroppen. Dette betyder ligeledes, at man i høj grad bemærker gruppens dejligt levende sammenspil, hvor vi særligt oplever nogle lækre sporadiske temposkift. Til trods for at blues som oftest er en genre i et lidt lavere tempo, klæder det altid blues-musikere, når de giver lidt lods og sætter tempoet lidt op. Dette gør sig her til aften også gældende for Graveyard.

Aftenens sætliste består af lidt blandet fra den godtepose, som Graveyards bagkatalog nu engang er. Hvad der dog i høj grad overrasker denne anmelder, er, at svenskerne til trods for at være på turné for et nyt album, fremfører flest numre fra det forrige album, Peace, hvor man normalt er vant til, at bands har en tendens til at ville præsentere alt det nyeste for deres publikum. Graveyard siger nej tak til denne tendens med en bredt funderet og god, dynamisk sammensat sætliste. Der bliver varieret fint imellem det afdæmpede og det mere tempo- og energifyldte i bandets musik.

Svenskernes sceneoptræden virker som oftest enormt tilbagelænet og nærmest introvert. Der bliver ikke henvendt sig super meget til aftenens publikum, hvilket lidt er en skam. Dette havde nemlig passet fint ind til musikken, også selvom de afdæmpede og introverte passager udtryksmæssigt går ganske godt i spænd med denne optræden, føler man som publikum til tider, at man godt kunne få lidt mere fandenivoldskhed ud over scenekanten. Energiniveauet på scenen er egentlig ganske passende i forhold til musikken, men denne energi kommer desværre som regel ikke så langt ud over scenekanten, som man kunne ønske. Dette betyder også, at der aldrig rigtigt opstår en fest på dansegulvet.

Desværre har Graveyard glemt at tage en længere sætliste med, særligt taget i betragtning, at der ingen opvarmning er her til aften. Publikum bliver således spist af med en koncert, der kun lige formår at snige sig over på den gode side af en time. Det føles lidt som om, koncerten stopper, før den egentlig opnår et reelt klimaks. Det føles desværre lidt tyndt med så kort en koncert, særligt når der ikke har været meldt noget ud om, hvorfor der ikke er opvarmning på denne aften på VoxHall. Det føles desværre lidt som om, at festen stopper, ligesom den bliver rigtigt varm, og kommer på sin vis til at fremstå som en slags musikalsk pendant til et afbrudt samleje.

Graveyard spiller en fremragende koncert med stort fokus på den afdæmpede blues og decideret flotte vokaler. Gruppens sammenspil fungerer dejligt dynamisk, og lyden har været fremragende på VoxHall. Desværre mangler bandet dog til tider lidt intensitet og nerve i deres optræden, ligesom en koncert på max fem kvarter uden opvarmning mildest talt er kritisabelt. En god, men desværre lige kort nok koncert fra svenskernes hånd.