Alice Cooper

Alle veje fører til Carnifex

-

Anmeldelse af Carnifex – World War X. Release 2. august 2019 via Nuclear Blast Records.

I det antikke Rom var “Carnifex” en bøddel, som henrettede borgere med laveste status. Derfor kan man med rette kalde “Eyes of the Executioner” et ægte signatur-nummer for Carnifex

26. juli udkom Thy Art Is Murders album Human Target, som jeg også anmeldte – læs anmeldelsen HER. World War X minder lidt om Human Target både i genre (deathcore), lyd og tematik – det er endnu engang samfundets undergang, det handler om.
19. juli udkom Sabatons konceptalbum “The Great War” om første verdenskrig (anmeldelsen til den her HER). Man fornemmer et mønster i metalmusikken for tiden.

I Human Target-anmeldelsen efterlyste jeg noget mere melodisk enten instrumentalt eller vokalt. Dette ønske indfrier Carnifex med både guitarer, klaver/keyboard og vokal. Man kan nemmere høre nuancerne i vers, omkvæd og mellemspil, Scott Lewis’ vokal er mere velartikuleret, teksterne er mindre politiske og mere destruktive.

På nummeret “All Roads Leads To Hell” medvirker guitaristen Angel Vivaldi, og på “No Light Shall Save Us” gæsteoptræder Alissa White Gluze fra Arch Enemy på vokalen. Mens Angel ikke gør den store forskel, bidrager Alissa med mere end blot sin stemme. Hendes lyse stemme gør sangen mere dyster og hun matcher Scotts growl helt perfekt.
De bedste numre er efter min mening “No Light Shall Save Us” og “Eyes of the Executioner”. På sidstnævnte growler Scott “Burn your gods, No one gives a fuck”, og selv om mange andre har sagt/sunget lignende stofe, får det mere tyngde her. 

Albumcoveret ligner helvedes forgård med ruiner i baggrunden, flydende lava, flyvende dæmoner og skelettet af et slange-lignende væsen som omkranser et stort, men faldefærdigt ‘X’. Den ukendte verdenskrig (X) er med andre ord brudt ud! Det en lækkerbisken for øjet, fordi der er så mange detaljer og lag.

“World War X” er Carnifex’ syvende album og er et af dette års bedste udenlandske albums. Alt på “World War X” går Carnifex’ vej, og alle veje fører til Carnifex. 


Trackliste:
World War X
Visions Of The End
This Infernal Darkness
Eyes Of The Executioner
No Light Shall Save Us
All Roads Leads To Hell
Brushed By The Wings Of Demons
Hail Hellfire
By Shadows Thine Held

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Carnifex - World War X

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Carnifex - World War X. Release 2. august 2019 via Nuclear Blast Records. I det antikke Rom var “Carnifex” en bøddel, som henrettede borgere med laveste status. Derfor kan man med rette kalde “Eyes of the Executioner” et ægte signatur-nummer for Carnifex 26....Alle veje fører til Carnifex