Sidst, jeg var til koncert i Amager Bio, var det til Riverside. Dér var folk gamle. Det viser sig, at aftenens gennemsnitsalder overraskende nok er højere end sidst. Hvis publikum sidste gang var plejehjemsbeboere, så er publikum denne gang oldtidsfolk. Det giver også fin mening taget i betragtning, hvad vi skal til at se.
Steve Hackett er nemlig på tour ikke kun med sit solo-materiale, men også med hele Foxtrot-albummet af Genesis. Uden at skulle kritisere Steve Hacketts solomateriale for meget så er aftenens antediluvianske publikum hovedsageligt kommet for at få helhedsoplevelsen af prog-rock-unikummet Foxtrot live.
Steve Hacketts solomateriale
Aftenen starter med en håndfuld sange fra Steve Hacketts bagkatalog. Bandet begynder med instrumentalnummeret, ”Ace of Wands”. Lyden er super distinkt, som den helst også skal være, og man kan tydeligt høre, hvad hvert individuelt medlem spiller. Første nummer alene består af mange rigtig elementer, og det ville tage for lang tid at beskrive det hele. Men kort sagt: der foregår en masse, og de er dygtige!
Andet nummer, ”The Devil’s Cathedral”, starter med en dyster saxofon og orgel-indstillet keyboard-duet, der derefter skifter over i noget mere ’standard’-prog. Nad Sylan (vokal) bevæger sig ud på scenen, og seksmandsorkesteret er nu fuldkomment.
Rob Townsend, (obo, saxofon, keyboard, percussion), der står super stilet iført en sixpence og jakkesæt, skifter ofte mellem en sopran- og tenorsaxofon for at præsentere super jazzede soloer og mellemstykker à la George Duke.
Bandet fortsætter mere eller mindre fejlfrit lige på nær nummeret ”Every Day” hvor alt lyd går midt i nummeret, og der lige skal bruges nogle minutter på at få alting til at fungere igen. Aftenens første sæt bliver lukket på tolvminuttersnummeret ”Shadow Of The Hierophant”, hvor hele bandet især Craig Blundell (trommer) giver den 110 % i den længe stigende outro.
Med hensyn til dette første sæt har jeg lidt samme problem, som da jeg var inde og se King Gizzard & The Lizard Wizard. Det bliver lidt meget af det samme og føles til tider som én lang jamsession, frem for strukturerede numre. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er godt, fordi dét er det. Hvert medlem er superdygtig, og det beviser de på aftenens første sæt.
Foxtrot
Efter 20 minutters ventetid til toiletbesøg og ølglasopfyldning er det tid til aftenens andet sæt nemlig Genesis’ album Foxtrot i sin helhed. Dette sæt var personligt det, jeg så mest frem til denne aften. Foxtrot i sig selv kunne man skrive meget om, da det er sådan et indflydelsesrigt album indenfor prog-rock-genren.
