Alice Cooper

Black Oak County er de gode fjender

-

Anmeldelse af Black Oak County – III. Udgivelse d. 25. oktober 2024 via Mighty Music/Target Group.

Albummet starter ud uden intro eller forspil bare lige på og hårdt fra første sekund. Boom!

 

“…Boom, Baby!” I 2017 udgav Black Oak County den selvbetitlede debut, som lovede gode takter for fremtiden. I 2019 udgav de deres andet album, Theatre of the Mind, efter deres forsanger, Niels Vinbech Beier, forlod bandet. Nu er han så tilbage, og det er et glædeligt genhør. Både fordi hans amerikanske accent klæder bandet og den anden forsanger, René Hjelm, men også fordi gruppen har udviklet sig uden sig uden ham. 

Dynamikken mellem René Hjelm og Niels Beier i vokalerne vises til noget nær perfektion på “Fire Inside”, “Save Your Breath” og “Boom Boom Baby”. Beier synger dog de fleste uptempo rockbangers, mens Hjelm mest står for balladerne.

“No More” er en aktualitetssang om bl.a. krige og klima, og det fungerer overraskende godt, taget i betragtning af, at de typer af sange meget hurtigt mister deres aktualitet, ironisk nok. Så lad os se om nogle år, hvordan det er at høre, men jeg vil gætte på, at den stadig er lytteværdig.
“Wake Up” har også en god energi, mens “www.Lies” bliver lidt for cheesy med omkvædet: “SoMe, SoYou, everybody MeToo / The devil is in the detail / Morals on re-sale”.

Det er fint at have en ballade på et album, men “Broken Window” bliver bare for ‘emo’ med for mange strygere og for meget klynk. Dér er “Enemy” bedre. Det er nemlig en spøjs størrelse rockballade med episk omkvæd og mellemspil dog uden at blive for sukkersød med omkvædene/catchphrasene: “Set me free / My own enemy” og “I’m an enemy, yes I’m an enemy / Just an enemy, ‘cause I’m an enemy”. Den viser meget fint, hvordan Black Oak Countys musik er – fjendskabelig, men stadig på en høflig og pæn måde. 

“Timebomb” er også utrolig catchy og lidt mere uptempo, selvom det “bare” er en ganske ordinær rocksang. Det fænger, når der synges: “You’re just a timebomb / You’re going tik-tik-tok”.

Desværre er singlerne “Back For Blood” og “It’s On You” ikke med på pladen – dem savner jeg lidt. Men ellers savner jeg ikke noget. Samarbejdet med Nicklas Sonne som producer på albummet er også featuring på “Boom Boom Baby”, og jeg må konkludere, at samarbejdet fungerer upåklageligt. Sonne giver en lidt tungere lyd til Black Oak County, hvor de før var endnu mere rockede. 

Det er lidt ærgerligt, at de bedste numre er med Beier på vokal, forstået på den måde, at forgængeren kun havde Hjelm på vokal, og det var ellers et godt album, men det sætter Hjelms vokal i en prekær situation.

Det er vigtigt at have gode helte, men det er mindst lige så vigtigt at have gode skurke eller fjender, som kan få ting sat i et andet perspektiv. Dét gør Black Oak County på en fin, poetisk måde, som for det meste holder. Så III er et absolut godkendt album. 

 

III tracklist:

  1. Crossed The Line 
  2. Camouflage
  3. Save Your Breath
  4. Boom Boom Baby
  5. No More
  6. Enemy
  7. Point of No Return
  8. Timebomb
  9. Wake Up
  10. Fire Inside
  11. www.Lies
  12. Broken Window
Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

Black Oak County - III

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Black Oak County - III. Udgivelse d. 25. oktober 2024 via Mighty Music/Target Group. Albummet starter ud uden intro eller forspil bare lige på og hårdt fra første sekund. Boom!   “...Boom, Baby!” I 2017 udgav Black Oak County den selvbetitlede debut, som lovede gode...Black Oak County er de gode fjender