Anmeldelse af: He Who Saw The Abyss – Echo Passage (EP), Udgivelse d. 13. august 2024, selvudgivet.
He Who Saw The Abyss, starter på et ret stærkt grundlag, og med folk der har kendskab til den danske undergrundsscene
Har man haft et lille vågnet øje med den danske metalscene, vil man vide at der fra de helt mørkeafkroge af den danske metalscene er formet et nyt band, som stikker rødder i bands som Lamentari, Nordsind, Clients og Natjager.
Vi finder 6 sange på bandets debut EP, Echo Passage. Selvom vi ’kun’ får 6 sange, har He Who Saw The Abyss allerede her lagt et rigtigt stærkt grundlag for hvem de er, og hvilken vej det er de vil gå, som selvfølgelig er længere ned i afgrunden. En af de ting, der er værd at ligge mærke til er at første sang på EP’en, ”55.5031213, 9.4221874” er instrumental. Det virker virkeligt passende til både resten af EP’en men også i helhed til bandet. Vi får bygget en klar stemning af hvordan bandets lyd og tilgang til musikken er, og den er bestemt ikke dårlig.
Det er ikke altid nemt at være et nyt band, på en scene der lever i bedste velgående, og så skulle ind og skabe et navn for sig selv, selvfølgelig kommer medlemmerne med navne for dem selv, men som band er det en hel ny start, men hvordan skære man så hul igennem, og laver noget der er ens egen?
For He Who Saw The Abyss er et godt svar på det spørgsmål deres leg med lyden. Et godt eksempel på dette er f.eks. den femte sang på EP’en, ”Fear of Letting go”, de bygger spændingen op i starten med en nærmest alterlig sang, for så at skifte totalt retning af sangen efterfølgende. Det giver lytteren en opmærksomhed og en tanke man normalt måske ikke ville have, hvis sangen bare var ’ensartet’ igennem det hele, men de holder sig til med temposkift, vokale ændringer, og guitarlyde der minder lidt om strobe-lys, bare i lydformat.
I forlængelse af det med at lege med lyden fortjener den tredje sang på pladen bestemt og en nævnelse. Starten alene på ”Equilibrium”, er nok til at få en til at ville finde et mørkt tomrum og lade sig sige omfavne af mørket i sin helhed, og aldrig se lys igen. Man kan føle den omsorg og alle de tanker der er gået ind i den sang, og det udfolder sig på en virkeligt smuk og dyster måde. Dog kan man tydeligt mærke at alle sangene på denne EP er virkeligt velovervejet og nøje skabt, som kun øger til det uden tvivl, musikalske høje niveau som bandet arbejder på.
Det er ikke hyppigt at jeg bruger ordet ’jeg’ i en anmeldelse, af den grund, at for mit vedkommende skal en anmeldelse være så objektiv så mulig, men her og nu, er det kun på plads at jeg inkludere ordet. Jeg havde i et stykke tid tænkt over om titlen på EP’ens første nummer, ”55.5031213, 9.4221874”, var koordinater, så jeg rakte ud til Ole Lorenzen, der spiller trommer i He Who Say The Abyss, og spurgte om dette var tilfældet. Ole skrev at det var det. Echo Passage, er skrevet af Ole mens han var boede på et krisecenter, og koordinaterne er fra det sted Ole prøve at tage sig eget liv tilbage i 2020. Jeg tror det er de færreste her, som ikke selv har haft, eller kender nogen der ikke har haft mentale udfordringer. Jeg selv har været ramt at stress i svær grad, og kigget længe ned i den mørke afgrund, uden af kunne se en vej ud. Jeg kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er vi passer på hinanden og vores mentale sundhed, og jeg har så meget respekt for Ole, for at kunne tage hans tanker og det han har været igennem og vende det til noget som fint som denne EP i hele sin helhed er. Pas på hinanden, og pas på jer selv!
Echo Passage, er uden tvivl en EP der vil noget, det er som sagt svært at være ny på en meget velfungerende undergrundsscene, men Echo Passage, stikker ud fra mængende og sætter både EP’en men også bandet på kortet. Der ingen tvivl om hvis det her er forudsætningerne for He Who Saw The Abyss, så kan vi ikke andet end af se frem til hvad der ligger i vente.
