Anmeldelse af: Konvent. Pandæmonium Copenhell 20/6 2019
Konvent var første band på andendagen på Copenhell, og tilbød tonstunge riffs ad libitum under en bagende sol.
Selvom klokken ikke var slået specielt mange endnu, havde en pæn mængde publikum samlet sig foran Pandæmonium scenen på hvad man kan kalde den første “fulde” (tøhø) dag på det 10. Copenhell, klar på at se hvad det københavnske doomband havde at tilbyde.
Her blev de hurtigt mødt af karakteristisk, voldsomt, langsomme og tunge riffs, tilført en matchende dommedagsvokal. Her var det samtidig fedt at se, at bassen – der ellers ofte let kan blive overset – fik lov at komme frem i lydbilledet og levere bulder og torden. Lettere uheldigt røg remmen af bassen et par gange, indtil en stagehand rendte ind på scenen med gaffatape, men det slog dem heldigvis ikke ud af kurs.
Generelt spillede Konvent ganske fint, men det kunne virke til de mangler nogle flere koncerter under bæltet, for der var flere gange de ikke virkede til helt at vide hvad de skulle gøre af sig selv. Jeg kunne personligt også ønske mig lidt mere variation i fx tempo, men det kan sagtens skyldes doom ikke er en genre jeg gør mig så meget i, hvilket Konvent selvfølgelig ikke skal lide under. Publikum hujede i hvert fald med ganske fornøjeligt imellem numrene, og det lader til Konvent fik blæst søvnen tilstrækkeligt ud af øjnene på dem.
Guillaume Blj. tog billeder af koncerten:
