Anmeldelse af: Perturbator. Roskilde Festival, Apollo. 1. juli 2023
Kunne Perturbator sørge for en vild koncert? Ja. Kunne Roskilde sørge for et kompetent lydbillede? Nej.
Foto: Louise Petersen
Roskilde Festival er ved at være kommet til en ende, og franske Perturbator er sidste musikalske oplevelse for vores vedkommende. Perturbator opstod i 2012 og er et synthwave-projekt af James Kent. ”Men det er jo slet ikke metal, så!” Korrekt, men James Kent har tidligere været med i en håndfuld black-metal-bands, så korrelationen til metallens verden er der skam stadig.
Neonlysene fra scenekonstruktionen i form at et stort pentagram skinner kraftigt igennem de kolossale mængder røg, der lægger sig over Apollos fremmødte midnatsgæster. Perturbator er kun to mand på scenen, James Kent (guitar, synthesizers) og en trommeslager.
Sætlisten bliver startet med nummeret, ”Excess”. Selvom vi befinder os på en anden scene end tidligere, så er den dårlige lyd desværre uundgåelig. Den dunkende baslyd er komplet overdøvende og gør det til tider svært at høre de vildt catchy synthmelodier. Alt efter, hvordan jeg rykker mig, forbedrer lyden sig en smule. Men det er ikke nok til at redde lydbilledet. Beundringsværdig indsats fra lydmanden, men udførelsen er vaklende.
Det er sent på den sidste festivaldag, og folk er nok fulde og ligeglade. Måske havde jeg nydt koncerten mere, hvis jeg havde drukket flere øl og ikke stod med de store, sure anmelderbriller på? Folk danser ellers energisk og gestikulerer vildt med armene, somom de var alene hjemme. De 80’er-agtige retro-synth-melodier er enormt catchy, så det er superærgerligt, at man ikke kan høre dem særlig godt.
Lysshowet tæsker løs som et syretrip og skaber den helt rigtige stemning til Perturbators soniske turbulens. ”Humans Are Such Easy Prey” basker derudaf som vingeslag fra en kolibri med for et højt koffeinindtag. Lydbilledet basker også derudaf, men ikke på den gode måde. Dér skulle man tro, at lydmanden har haft et for højt alkoholindtag og står og hygger sig med at klikke tilfældigt på alle de lysende og farverige knapper foran vedkommende.
Perturbator gav et magnetisk show, som man gerne ville have mere af. Men lyden spændte alvorligt ben. Folk har dog virket til at have en kæmpe fest til de pulserende synthmelodier, og alt blevet fremført med stor glæde fra bandets side. Jeg skulle have drukket flere øl, så lydbilledet ikke ødelagde det så meget for mit vedkommende.
Louise Petersen giver flere billeder af koncerten med Perbutator her:
