Anmeldelse af: Lifesick – Loved By None, Hated By All. Udgivelse d. 1. november 2024 via Metal Blade Records.

Der er vist ingen tvivl om, at herhjemme i det danske lille land, er vi velsignet med mange rigtige stærke undergrundsbands, et af dem, som nok de fleste kender, er Lifesick.

Lifesick har over de seneste par år formået at skabe et navn for dem selv, hvilket har resulteret i mange tours og store festivaler, og ikke mindst har de et katalog, der siger spar to. Til det katalog har de tilføjet Loved By None, Hated By All. Man er ikke i tvivl om, at det er en Lifesick-plade, men alligevel er det nok den stærkeste ,de har leveret, og det alene siger meget.

Loved By None, Hated By All er 10 numre langt og varer i alt 33 minutter, og man kan måske tænke, om det ikke er kort tid for en plade på 10 numre, men det er tværtimod helt perfekt, og sådan som det gerne skulle være, når man taler om hardcore. Pladen har også en klar intensitet, der gør, at man ikke føler, man mangler noget på de 33 minutter.

Der er ingen tvivl om, at denne plade er en plade, der ikke kun banker en i gulvet, men forsætter herefter med at sømme ens hoved fast til gulvbrædderne, og det er lige, som det skal være. Den intensitet og råhed, der over det, Lifesick laver, er noget, som kun de kan, og det er uden tvivl også det, der har bidraget til, at de har fået deres lyd, som man kun kan blive glad af at høre.

Det er klart, at en plade i helhed er noget for sig selv, men der er alligevel et par numre, der skiller sig ud fra mængden. Den første, der lige skal have et par ord med på vejen, er ”Hollow Treats”. Der er flere aspekter ved denne sang, der fungerer rigtigt godt; der er vokalen, der leges med, og lyd og format, som gentagende gange giver nyt pust i sangen, og giver lytteren noget at være opmærksom på, vokalen bliver også forstærket med kor, der skaber en anden dybe i sangen.
Dog er det, der nok er mest anderledes, slutningen, som er absolut en af de bedste slutninger på en sang, der har været længe. Vi får den her mørke, dystre form for afslutning, der på en eller anden måde binder den her meget hurtige og voldsomme sang, vi ellers lige har hørt, sammen med det mørkeste af det mørkeste, og de to ’sektioner’ komplementere hinanden så fint og binder hele sangen sammen på en rigtig fin måde.

En anden sang, der uden tvivl lige skal have et par ord med på vejen, er ”Liquid Courage”. Et eller andet sted er sangen det, jeg ville kalde for meget Lifesick-agtig. Sangen har den her aggressive tilgang med plads til både two-step og alle former for moshpits, der betyder meget enkelt, at det er sang, der er in your face, og den giver bestemt ikke plads til, at man sætter tempoet ned, men så igen, hvilken Lifesick sang gør det? Men det, der virkelig er noget, der skal nævnes her, er breakdownet, der kommer en guitar, der rammer, og den rammer bare hårdt! Det er dog en af de ting, Lifesick gentagende gange formår bare at ramme lige i skabet. Det giver både denne sang, men også bare generelt i deres sange, en virkeligt fin helhed, men fastholder elementer, hvor de vender lidt op og ned på tingene, men der er ikke noget, der ikke fungerer, det er tværtimod noget, der binder sangen sammen på en helt anden måde.

Alt i alt leverer Lifesick igen! Og det her står p.t. som nok deres stærkeste udgivelse. Det er en udgivelse, de bestemt kan være stolte af, og der er nok deres stærkeste udgivelse til dato. Det skal uden tvivl også nok blive noget ret sindssyge liveshows, de kommer med til denne plade.

Kæmpe anbefaling herfra!