En saga blot?

Sidst, Saga var et smut forbi Aarhus, imponerede de med et velspillet og yderst lækkert progressivt rocksæt af den gamle klinge. Derfor konkluderede jeg allerede dengang, at bød muligheden sig igen, ja, så skulle jeg da også opleve gruppen en gang til. Heldigvis er Saga enormt glade for at komme til Danmark, når de er på turné, og faktisk er gruppens første live-album, In Transit, delvist optaget i Tivolis Koncertsal i 1982.

Saga går nærmest minutiøst på på klokkeslættet, og så bliver der ellers lagt fra kaj med et absurd velspillet show med gode glimt i øjet og en sætliste, der bringer os godt rundt i gruppens diskografi.

Lyden er desværre en anelse tarvelig fra start af, hvor især guitaren har en tendens til at ligge for perifært i lydbilledet, der fra starten er enormt domineret af keyboards, synthesizer og trommer. Der kommer dog styr på lyden igennem koncerten, så man virkelig kan få lov til at nyde den fremragende Ian Crichtons henrivende og mildest talt imponerende stramme guitarspil. Sagas musik er dog ofte baseret ud fra keyboards og synths, og derfor er og bør disse stadig være dominerende i lydbilledet, hvilket de heldigvis også er. Når lyden bliver fikset og rettet til her til aften, sidder den så absolut lige i det velovervejede prog-skab.

Gruppens forsanger, Michael Sadler, gør det her til aften godt både som underholder, vokalist, synth-spiller og enkelte gange også bassist. Manden forstår at sætte en koncert på et niveau, hvor stemningen simpelthen varierer imellem forbløffelse over gruppens musikalitet og hygge, fordi Sadler fanger sit publikum igennem humor og dialog. Man føler konstant, at man som publikum er værdsat af et band, der mest af alt lader til at have et brændende ønske om at være lige her og ingen andre steder her til aften. Nærværet er til at føle på, og Saga rammer den lige i røven.

Det er nu også rimelig vigtigt ud fra aftenens publikumsdemografi, at koncerten bliver lidt hyggelig. Det er ikke mange unge mennesker, der er tilstede her til aften, og mange af de, som er, lader til at være her med forældre. Et dejligt syn er det, når generationer mødes og har det godt sammen ud fra et fælles grundlag og en fælles kærlighed til musikken.

Bandet spiller så absolut fremragende, og Sadlers vokal lyder nærmest som på pladerne selv her 45 år efter, debuten blev udgivet. Kun på et enkelt nummer virker Sadlers stemme off, og det viser sig så også at være et nummer fra et album, hvor den gæve canadier ikke var med i bandet. Her virker det til, at sangeren bøvler lidt og rammer lidt ved siden af. Udover dette så lander bandet og ikke mindst Sadler selv fuldstændigt på benene.

Saga leverer en habil koncert med en stram sætliste, lækkert og varieret sammenspil, smuk vokal og ikke mindst en hyggelig og god stemning på Train. Det kan godt være, at bandet består af nogle efterhånden ældre herrer, men pensionsalderen lader stadig til at ligge langt ude i horisonten.

Man bør som prog-fan ikke snyde sig selv for at opleve Saga, når de svinger forbi det danske land igen. Gruppen beviser, at de absolut ikke er en overstået saga blot, men at de så absolut lever videre i bedste velgående.